Mens Nathas team fokuserede på at præsentere sin sag og sagligt at påvise deres ret til ejerskabet over gården (Bhoga), så fokuserede Kim Schmock mest af alt på at angribe Natha og Mihai Stoian (Nathas koordinerende yogalærer) i forsøget på at fremstille Natha som en sekt.
Det er ligesom, hvis 2 mennesker diskuter hvilken dag det er i dag og den ene siger: “det er onsdag,” mens den anden svarer: “du er grim”.
Det bør her understreges at dommeren decideret henstillede til at parterne udelukkende fokuserede på sagens juridiske aspekter. Derfor besluttede det team, som repræsenterede Natha i denne retssag, at fokusere på de juridiske argumenter og undlod at nævne den lange liste af angreb, voldelige trusler og chikane som Kim vedvarende førte imod Bhoga’s spirituelle gruppe, dens individuelle medlemmer og endda imod Natha (gennem hans sladderkampagne i Jyllands Posten i 2009). Natha forsøgte således at bevare en korrekt og ansvarlig retssag og undlod at lægge vægt på Kims voldelige adfærd, også for at undgå de personligt skadevirkende konsekvenser disse afsløringer ville have for Kim og hans vidner. Desværre delte Kim Schmock og hans lille tilhængerskare ikke denne holdning. I stedet fokuserede de næsten udelukkende på at angribe Natha ved at prøve at fremstille Natha som en sekt, næsten uden at komme ind på retssagens egentlige emne.
Denne usaglige strategi tydeliggør, at Kim ikke har gode argumenter, derfor foretrak han at angribe Natha, for det er meget lettere at ødelægge et godt omdømme end at opbygge et – når man ikke har beviser. Målet var helt tydeligt at spille på den ubevidste kollektive frygt, som folk nu om dage har for at blive manipuleret og misbrugt af en sekt. Kim prøver på denne måde, at påvirke dommerens beslutning ved at lægge et social pres på ham.
Til det formål ”producerede” Kim 3 vidner; tidligere medlemmer af yogaskolen, som af personlige selvforskyldte årsager bærer nag til Mihai Stoian. Alle ved, at disse 3 personer i de sidste 2 år motiveret af hævngærrighed bevidst har spredt løgne om Mihai og om yogaskolen i dens sociale omkreds og endda i medierne.
Disse 3 vidner bragte ingen beviser for deres anklager – udover deres egne udtalelser, som derfor blot bør betragtes som ren sladder, der ikke hører hjemme i en retssal. Desuden er deres anklager irrelevante for selve sagen. Eftersom de kommer med anklager (ikke forsvar) burde disse have været fremlagt i en selvstændig retssag, hvor Natha og Mihai ville have haft mulighed for at svare på beskyldningerne. Hvis det havde været tilfældet ville de tabe sagen, eftersom der ikke eksisterer beviser på deres anklager. Tværtimod er der mange vidner, som kan bevidne det modsatte. I denne sag var deres smædende anklager irrelevante, de var ikke retssagens emne og Natha lagde derfor ikke vægt på at bringe vidner til sagen udelukkende med det formål at tilbagevise dem.
Retten i Helsingør blev således scenen, hvor Nathas gode navn og rygte blev forsøgt krænket af forkastelig sladder, som en lille håndfuld forurettede mennesker havde opfundet, som intet relevant havde at tilføje i den aktuelle sag om ejerskabet til gården. Hvis Kim ender med at vinde denne retssag, betyder det at fordomme og løgnehistorier, som aldrig er blevet bevist, har sejret over logik og beviser.
Denne besynderlige strategi, som Kim’s team fører kan få en til at undres: eftersom en af vidnerne; Karsten Brask Fischer (vi kender ham som ‘Jesper’ fra Jyllands Posten) foregiver at være eksponent for demokratisk teori, hvordan kan han så komme med sådan et argument i en civilsag angående en ejendomsret? Han forsøgte at bevise, at Natha er en sekt, der ikke fungerer demokratisk. Som en øvelse i demokratisk tænkning spørger vi, hvad er formålet med at bevise, at Natha er en sekt i en retssag angående den retmæssige ejer til en ejendom? Kan en sekt ikke have glæde af det danske retssystem ligesom alle andre i et demokratisk samfund? Kan man uden problemer bare snyde en sekt for en ejendom, uden at det vil få juridiske konsekvenser? Logikken i denne form for argumentation hører ikke hjemme blandt demokratiske tilhængere.
Uberørte af denne usaglige strategi fortsatte Natha’s team sin præsentation af sagen med klarhed, sund fornuft og understøttet af gode saglige beviser: Kim var blot foregangsmand og stråmand for købet og det var overvældende tydeligt, at det er Natha, som i virkeligheden ejer gården, mens Kims navn på skødet blot var en midlertidig formalitet indtil skødet kunne overføres til Natha. Det har aldrig været meningen, at Kim skulle tjene nogen penge på denne stråmandsaftale. Disse aftaler med Kim, stod han helt klart inde for fra starten af både overfor alle de enkeltpersoner, som talte med ham og også på papiret. Dette har adskillige vidner bevidnet i retten eller gennem deres skriftelige vidnesbyrd, som de også har underskrevet. Det er på baggrund af disse aftaler med Kim, at Natha investerede mere end en million kroner og at mere end 100 medlemmer og venner af Natha i årenes løb tilsammen har investeret mere end 20.000 timers frivilligt arbejde på omfangsrig renovering og forbedring af gården og dermed forøget dens værdi og funktionalitet, så den blandt andet kunne fungere som kursussted for 120 mennesker.
Disse mennesker og Natha har kun gjort dette, fordi de vidste at gården tilhørte Natha og formålet med deres frivillige arbejde var at omdanne en énfamiliesgård til et spirituelt bofællesskab, hvor studerende på Natha kunne bo og praktisere deres spiritualitet sammen – og også mødes i store lejre, hvor de blev guidet af Nathas undervisning. Kim var involveret i alle disse handlinger og han var fuldstændig klar over, at alle opfattede gården som Nathas ejendom, idet han jo også selv sagde det til folk, og han aldrig modsagde nogen, der tilkendegav denne opfattelse i hans nærvær. Kim var også fuldstændig klar over formålet med gården, som Natha alle årene har opfyldt. Kims eget bidrag til købet var blot 130.000 kr, som han havde lånt Natha til udbetalingen.
Når vi nu går videre til Kims vidnesberetning er det klart for enhver, at hans respons på disse beviser, er den eneste mulighed han havde: ved hver enkelt udsagn fra Natha siger han enten, at han ikke kan huske det (dette var hans svar i adskillige tilfælde!) eller han benægter pure. Og dog er der fra Nathas side adskillige, som bekræfter disse aftaler og Natha kunne med lethed føre mange flere vidner til at bekræfter disse aftaler, hvis der havde været afsat mere tid til retsmøderne. Hvordan kan det være, at Kim slet ikke kan huske vigtige øjeblikke i Bhogas historie, men at han pludselig helt tydeligt kan ”huske” at han har ret til gården?
I retten var også vidnernes forskellige attitude og kvalitet slående. Vidnerne fra Natha har intet personligt at opnå, i modsætning til Kim, som står for at opnå en profit på millioner af kroner, hvis han sælger gården, som er resultatet af hundredevis af mennesker fra Natha, der stod sammen i visionen om at skabe et spirituelt fællesskab for Natha. Disse vidner fra Natha havde ikke behov for at opnå noget, men de var meget interesserede i princippet om retfærdighed. Der var mange af dem, og nogle af dem var hverken venner med Natha eller med Mihai, det var både tidligere elever, som ikke længere kommer i Natha og folk, som aldrig har gået på et kursus i Natha – på Kims side finder vi kun få mennesker, og de havde alle et personligt problem i deres forhold til Mihai eller til Natha.
Lad os se de argumenter, Kim giver ved hjælp af sine 3 vidner: Karsten Fischer, Celia Clausen og Michael Eriksson; alle tidligere medlemmer af Natha med et personligt nag til Mihai (og en fortid, hvor de har angrebet ham i offentligheden):
1. Kim påstod, at Bhoga ikke kunne tilhøre Natha, eftersom Natha (ifølge Kim) ikke havde råd til at eje Bhoga. Udover at det er irrelevant, er argumentet også meningsløst, taget i betragtning at Natha har investeret en anseelig sum i Bhoga ejendommen (omkring 1,8 millioner kroner over en periode på 5 år) og desuden har opretholdt den fulde økonomiske ansvarlighed for stedet ved at bidrage med alle resourcer til betaling af lån og afdrag, eneriforbrug, vedligeholdelse og udvikling af byggeriet (ialt 2,2 millioner kroner).
Derudover kontrollerer en håndfuld aktive og ansvarlige medlemmer af Natha en Fond (Prema Fonden), som ejer to betydelige ejendomme (som begge er langt større end Bhoga) i København, der huser Natha Yogacenter og en anden af Nathas ashrams.
2. Karsten påstod, at Natha ikke kan eje Bhoga, og at ingen kontrakt med Bhoga er gældende, eftersom Natha (ifølge Karsten) ikke eksisterede som juridisk person på daværende tidspunkt og (ifølge Karsten) manglede en lovlig registrering med vedtægter. Dette er ren disinformation. Natha har eksisteret som en offentligt registreret forening med gyldige vedtægter siden 1993. Alle lovmæssige krav for en forening har siden dengang været opfyldt. Der blev fremlagt uomtvistelige beviser herpå og vidneudtalelserne fra tidligere formænd for foreningen var endegyldige.
3. Som tidligere nævnt er hovedargumentet fra Kim og hans lille håndfuld af vidner, at Natha er en sekt, at alle Nathas medlemmer manipuleres af lederen og at deres vilje er underkastet hans. Derfor mener de, at selv hvis Kim skulle have givet et gyldigt løfte til Natha og dens medlemmer, så er det sket under manipulation og er derfor ugyldigt. Den opmærksomme læser vil nok spørge: hvis Kim siger, at han ikke har afgivet noget løfte om, at han er stråmand og gården tilhører Natha, hvordan kan han så hævde, at det løfte (som han siger, at han ikke gav) er givet under manipulation? Dette argument er yderligere meningsløst eftersom det indbefatter, at folk er fritaget for at være ansvarlige for deres handlinger, hvis de efterfølgende hævder, at de gjorde det ”under pres”. Hvis dette argument ville afgøre sagen, ville det bringe grundlaget for hele vores samfund i fare, som er baseret på, at folk er modne nok til at tage ansvar for deres handlinger.
Hvad så med det enorme bidrag fra alle de mange mennesker, som hjalp med at opbygge Bhoga? Vil det blive taget fra dem, blot fordi Kim indleder en heksejagt, for at undslå sig sin forpligtelse til at overholde sit løfte og råber: ”sekt! sekt!” ?
Det bør desuden tages i betragtning at disse beskyldninger imod Natha er meget alvorlige – sådanne beskyldninger kræver beviser – og der er ikke givet nogen beviser. Karsten Brask Fischer prøvede at gøre sig selv til ekspert på sekter og stempler Natha som en sekt, og dog har han ingen erfaring på det område. Vi kan spørge: hvor mange artikler eller afhandlinger han har publiceret om det emne, – hvis han er ekspert udi dette felt må han have nogle publikationer at fremvise? På den anden side har vi en af de mest velansete eksperter i Sverige udi emnet sekter, nemlig præsten Karl-Erik Nylund, som Svenske Højesteret ved lejlighed søger konsulentbistand fra i sådanne sager, som i EN OFFICIEL RAPPORT du kan finde HER kategorisk konkluderede, at Natha ikke er en sekt.
Kim og hans 3 venner har tilbragt timevis på at fortælle hinanden historier om, hvordan Natha er en sekt. Og dog kan alle deres påfund let tilbagevises af de hundredevis af medlemmer i Natha, som igennem deres egne liv demonsterer det modsatte. Flere steder i deres fremlæggelse i retten modbeviser Kim og hans 3 venners livshistorier også deres udtalelse om, at de har været i en sekt. De sagde, at de følte sig presset til at handle som de gjorde, men når de blev spurgt direkte om bestemte situationer, hvor de før i tiden tydeligt har udtalt at Bhoga retmæssigt tilhører Natha, så svarede både Kim og Karsten, at det kunne de ikke huske. Hvordan kan man huske at man er blevet manipuleret, men ellers ikke kunne huske noget som helst andet ?
Karsten hævder, at Mihai Stoian udnyttede sin position til at opnå mere magt og profitere på skolens ressourcer til sit eget forbrug. Enhver der kender Mihai ved, at han arbejder i gennemsnittet 16 timer dagligt, hver eneste dag også i weekenden, til glæde for skolen og dens elever, men den løn han modtager er mindre end en almindelig skolelærers løn? I årevis boede Mihai i Prema ashrams fugtige kælder, mens Karsten havde 2 store lyse værelser på de øvre etager. Hvilken sektleder ville acceptere at bo og arbejde under sådanne forhold? Svarer det til billedet af en leder, der skaber en sekt med henblik på at misbruge sine medlemmer for egen vindings skyld?
Dem fra Natha, som kendte Kim og hans vidner, mens de stadig gik i skolen, kan berette om det ironiske i deres anklager: disse mennesker var berygtede i Natha, netop for deres fanatisme og deres tendens til sektlignende opførsel. De prædikede ved mange lejligheder overfor de andre, at de burde være mere dedikerede til skolen. Denne attitude var specifik for dem og er ikke typisk for skolens medlemmer og elever. De blev ofte modsagt af andre. De havde alle 3 ledelsespositioner, hvor folk klagede over dem og Mihai måtte forklare dem, at denne attitude ikke passede sig i en spirituel skole, som jo er baseret på den iboende frihed, vi alle hver især har.
Det er derfor tydeligt, at deres kritik af Natha faktisk er en kritik af dem selv, for de er de eneste i Natha, som har været sekteriske, og da det gik op for dem, at Natha ikke er en sekt som de kan udnytte eller passe ind i, forsvandt de.
4. Kims vidners endelige argument var, at de beviser Natha kom med var forfalskede. Deres ”bevis” er, at de selv forfalskede deres egne beviser, mens de gik i Natha. Dette kan vel næppe anses for at være et bevis; det er kun deres egne udtalelser, som ingen andre har bekræftet (de kan ikke engang bekræfte hinandens udtalelser).
På et tidspunkt i Celias vidneberetning blev hun spurgt af advokaten, hvorfor hun har skiftet side. Det var hende, der i starten var hovedansvarlig for Bhogasagen og det var hende, der sammen med vores advokat formulerede stævningen for at forsvare Bhoga imod Kims forsøg på at stjæle ejendommen fra Natha. Hun har også selv skrevet en deklaration som indeholdt al hendes viden og erfaring med sagen. Men nu modsagde hendes udtalelser i retten den deklaration hun tidligere har forfattet og underskrevet. Hendes forklaring var, at hun dengang havde forfalsket sin deklaration så sagen så bedre ud. Da hun blev spurgt om hun var blevet tvunget til at forfalske sin deklaration, svarede hun at det var hun ikke, men at hun blev anset for at være ansvarlig!!! Hvilket forbløffende argument fra en fremtidig advokat. Hvis man påtager sig en sag, som man derfor naturligt nok anses for at være ansvarlig for – betyder det så, at man kan gøre hvad-som-helst for at vinde?
Denne situation er også interessant fra et logisk perspektiv: hvis Celia løj i retten – så betyder det at hendes tidligere deklaration var sand og at hun nu prøver at afskrive den for at få tingene til at se bedre ud for Kim. Hvis hun virkelig dengang forfalskede deklarationen, så betyder det, at hun løj dengang og dette diskvalificerer hende allerede dengang som et troværdigt vidne og endda som advokat senere hen. Men alle hendes udtalelser i retten viser helt tydeligt, at hun dengang skrev sandheden og det først er nu, hun lyver. For eksempel udtalte hun (til stor overraskelse for alle hendes tidligere venner, der var tilstede i retten) at hun i virkeligheden nærmest intet arbejde havde gjort i Bhoga udover at male en halv væg – og derfor var hendes deklaration falsk. Enhver, som var involveret i Bhoga projektet vil forstå, hvorfor denne udtalelse i retten var så stor en overraskelse. Det er skidt at lyve, men når du lyver i retten foran dine tidligere kollegaer så er det meget værre end blot en løgn.
Når man samtidig tager i betragtning at Celia studerer Jura på 4. år beviser hendes udtalelse i retten både en alvorlig mangel på ansvarlighed samt endda fanatisme i forsøget på at forsvare hendes nye ven Kim uanset risikoen.
Hvorfor skulle vi tro Celia og Kims øvrige vidner (Mikael sagde også at han havde løjet før) nu, hvor de selv har tilstået, at de forfalskede beviser til brug i retten? Hvorfor tro en løgner? Hvordan kan vi så vide, at de ikke lyver nu? De beder os faktisk om at tro på, at alle vidnerne fra Natha lyver og at vi i stedet skal tro på dem, som i retten har tilstået at de er løgnere. Hvis nogen kan tro på sådan et argument, vover jeg at hævde, at deres dømmekraft er påvirket af fordomme.
5. Et andet besynderligt argument fra Kims lille gruppe, som han anså for at have presendens, var at Natha renoverede de lejede lokaler i Købmagergade 26 (Nathas tidligere adresse) og forlod alt det arbejde, der var gjort der, uden at tage noget med sig, da de flyttede. Ifølge Kim skulle Natha have gjort det samme i Bhoga. Men dette er en meget besynderlig argumentation, eftersom det er to vidt forskellige situationer. I forbindelse med Købmagergade 26 var det klart fra begyndelsen, at Natha kun var lejere og aldrig ville komme til at eje stedet; netop derfor forhandlede Natha sig til en lavere husleje, som kompensation for selv at skulle sætte stedet i stand, – eftersom disse renovationsarbejder blev anset for en investering, som Natha ikke ville tage med sig ved udflytning. I Bhoga var situationen dog fuldstændig anderledes; Kim havde bundet sig til at overdrage gården til Natha (uden at tjene på det), og derfor var alt det arbejde, som blev investeret på gården udført med den forudsætning, at Natha er den virkelige ejer af gården. Dette er også årsagen til, at Natha betalte alle regningerne og dækkede alle udgifter på stedet.
Denne forskel viser tydeligt, at Natha ikke går i retten blot for at profitere og udnytte situationen, for så ville Natha jo også være gået i retten mod ejeren af Købmagergade 26. Natha holder blot fast i princippet om retfærdighed og dette er årsagen til at Nathas medlemmer gik i retten angående ejerskabet af Bhoga.
Vi finder således 3 personer, som spreder løgne, der alvorligt beskadiger hundredvis af menneskers rygte og arbejde. Man kunne spørge, hvad motiver 3 individer til at gøre dette? Mikael nævnte, at han var bange for, at han kunne risikere at komme hjem fra sin 3årige udenlandssejltur og skylde Kim 100.000 kr (fordi Kim har anlagt en sag imod ham, hvor Mikael frygter at dette kunne blive udfaldet). Kim har lagt pres på Mikael.
Hvad angår Karsten og Celia, kan meget siges om deres motiver, men eftersom vi ikke ønsker at degradere os selv, som de har gjort, ved at sprede ondsindet sladder, er det nok at nævne, at mens de stadig gik på skolen, begik de nogle alvorlige fejltrin overfor deres medstuderende, hvor de behandlede dem rigtigt dårligt, ligesom de også har behandlet hinanden rigtig dårligt. Eftersom de går meget op i at have et godt image, prøvede de at skjule deres fejltrin, hvilket lykkedes dem i lang tid, indtil den skade de forvoldte deres kollegaer og hinanden kom dem i forkøbet og blev afsløret. Konfronteret med konsekvenserne af deres handlinger besluttede de at forlade skolen. Det kunne have sluttet her og venskaberne mellem dem og deres tidligere kollegaer kunne have fortsat. Men for at undgå at stå ansigt til ansigt med deres egne fejltrin valgte Karsten og Celia at fremstillede sig selv som ofre – og skød skylden på ”sekten”. Siden dengang har de benyttet enhver lejlighed til at skade Natha uden hensyn til, at deres tidligere venner røg ind i skudlinjen: de har talt dårligt om Natha ved enhver lejlighed: kommenteret Natha på nettet, publiceret fiktive historier i aviser og har endda vidnet imod Natha ved at lyve i retten (bhogasagen er ikke den første sag, hvor de har gjort det). Her kan man ikke undgå at bemærke, at deres åbenlyse og aktive fjendtlighed overfor Natha diskvalificerer dem som objektive og troværdige vidner. Et vidne som er så partisk og påvirket af egne personlige problemer overfor en sag, kan ikke bruges i retten, uden at farves af sin partiskhed i enhver af sine udtalelser. Vi håber meget, at dommeren også har bemærket disse elementer og at han vil være meget varsom med, hvordan han bruger de selvmodsigende udtalelser fra de 3 vidner.
Bhoga sagen er en sag om formalitet versus realitet. Kims argumenter er tydeligvis formelle, mens Nathas argumenter er baseret på realiteterne af hvad der er sket. Dommeren står overfor en vanskelig opgave, for Kim Schmock har et skøde med sit navn på og dog peger vidnerne tydeligvis i en anden retning, som beviser Nathas version af sagen. Nu om dage gemmer vi os nogengange bag formaliteter for at beskytte os selv fra den påvirkning realiteten ville have på vores sjæl. Og dog, hvis vi ønsker at føle os i live, er det nødvendigt at vi nogengange gør os fri af formaliteterne og uden tøven vover at se realiteten i øjnene.
Nu vender vi alle blikket mod dommeren Morten Larsen, som vil annoncere den endelige afgørelse i sagen den 14. december og vi håber inderligt, at han vil eksemplificere dommerembedes anstændige værdier, sandhed og sunde fornuft.
På vegne af Natha’s Bhoga team
Hans Hvass & Mariah Claire