Et vigtigt element som giver en god start på et spirituelt parforhold er princippet omkring vedblivende transformation i parforholdet. Tantra siger at de to elskende altid bør holde sig i den tilstand, de havde i begyndelsen af forholdet. Det siges at ”hvis du ønsker at vinde over tiden, skal du holde dig i en tilstand af uophørlig begyndelse”. I et parforhold er dette meget vigtigt. Mange mennesker undrer sig over hvordan det kan være muligt at forblive i en tilstand af begyndelse, da tiden går. Tantra giver også løsningen her: at vi åbner os op for vedblivende transformation.
Når vi er fuldstændig åbne overfor transformation er vi i en permanent tilstand af begyndelse. Når vi stopper op eller har en tendens til at prøve at undgå det fortsatte flow af transformation, så falder vi automatisk ned fra begyndelsestilstanden, eller med andre ord: strømmen tager os væk derfra. Så når vi ønsker at vores forhold forbliver som nyt, i en tilstand af begyndelse, må vi forberede os på transformation og dette er begge parters individuelle ansvar. Vi må være klar til at transformere os i hvert eneste øjeblik. Fordi forholdet i sig selv ændrer sig, og transformerer sig.
Hvis vi ser på vores forhold som værende et barn, forstår vi at man ikke kan sige til et barn: ”Vi har meget travlt lige nu, vi har ikke tid til at tage os af dig. Hold op med at vokse, vi fortsætter vores liv og kommer tilbage om to år for at se om du stadig vokser”. Sådan noget er ikke muligt. Når barnet een gang er født, vokser det og udvikler sig, han/hun har sine behov og vi kan ikke sige til ham/hende: ”Ved du hvad, vi holder ferie de næste to uger, så du må holde op med at spise”. Et parforhold har brug for kærlighed. Vi kan ikke sige: ” Det er nok, nu stopper vi, jeg har andre prioriteter i mit liv, jeg har en karriere, jeg har andre ting at tage mig til”. Det fungerer ikke sådan, forholdet dør på den måde.
Så i det øjeblik vi bestræber os på at bibeholde kærlighedens friskhed mellem os, må vi være klar til at transformere os. Vi må være åbne for transformation, lige fra starten af. Hvis vi ikke tager så meget højde for det, vil vi bemærke at så snart vi kører fast eller prøver på at modsætte os transformation, så begynder forholdet at visne, intensiteten bliver mindre og alt bliver pludselig kompliceret. Den enestående tilstand af enkelhed som eksisterede i begyndelsen, hvor alt var i et naturligt flow, forsvinder. Hvis vi i sådanne øjeblikke kan huske dette bliver vi øjeblikkeligt i stand til at åbne os op overfor transformation, og problemerne vil således løse sig. Det følgende aspekt er meget interessant. Hvis det er harmonisk integreret og vi holder os i begyndelsestilstanden via vores åbenhed overfor transformation, så vil parforholdet bringe os i retningen af udvikling. Med andre ord spiritualiserer forholdet os, og det i sig selv udvikler os. Vores arbejde er derfor at åbne os op overfor denne tilstand af transformationens spontaneitet i parforholdet, og resten vil komme til os fra Gud, via denne kærlighed. Når vi udvikler os i et forhold er det meget vigtigt at ansvaret for spirituel udvikling deles af begge parter i forholdet. Husk på at forholdet er det lille barn. De to har begge ansvaret for at transformationen finder sted. Hvis der findes stagnering i forholdet er det noget som er tilstede i en af parterne eller i dem begge. Man kan for eksempel ikke sige: ”Se, vores forhold stagnerer. Vi har sådan en stærk aspiration og transfiguration, men vores forhold er dødt”. Det er ikke muligt. Det er lige det modsatte der er tilfældet her. Enten er en af dem, eller de begge, kørt fast og så vil forholdet automatisk reflektere dette. Forholdet er som et spejl og det er vores ansvar, hvad spejlet reflekterer. Det ville være som hvis de to elskende stiller sig foran et spejl og siger: ”Dette spejl er dumt. Se hvilken grimhed det reflekterer”. Det reflekterer det som er foran det.
I det følgende giver vi nogle øvelser som I kan udføre:
Praktisk øvelse – da tilstande af forvirrethed ikke manifesterer sig på samme tid eller når vi står overfor de samme situationer, så bestræb jer på at få følgende positive vane i jeres forhold: Midt i de mange daglige handlinger I foretager jer sammen skal I indimellem stoppe op og indse at I elsker hinanden, fordi I elsker hinanden og fordi der eksisterer denne tilstand af nåde og manifestationen af guddommelig kærlighed, og ikke af andre grunde.
En anden øvelse – i det øjeblik du bemærker at der begynder at snige sig bestemte elementer ind som tynger kærlighedsforholdets ”skuldre”, så fjern dem, fordi der er ingen der vil dø, hvis de ikke er der, men uden kærlighed vil vi helt sikkert dø. Hvis for eksempel du bemærker at du har en materialistisk tendens, og du også er glad og tilfreds når det går godt rent materialistisk set, når du er på ferie og har alt hvad du behøver. Hvis du bemærker at dette har en tendens til at blande sig med kærligheden, så husk at holde dem adskilte. Du må simpelthen lade være med at tage på ferie hvis det er på den måde. Eller hvis du har en tendens til at associere kærlighed med vaner, så hold dig fra disse vaner en tid, indtil du kan se at de ikke mere påvirker tilstanden af kærlighed.
Øvelse i at visualisere forholdet – betragt forholdet som jeres barn, som om forholdet er et nyfødt barn, som blev født i det øjeblik forholdet startede og som gradvist vokser. Når barnet vokser har han brug for vores omsorg og opmærksomhed, han har brug for at blive næret, men barnet er forskelligt fra dets forældre. Vi har en tendens til at opfatte forholdet som værende den anden i forholdet, men forholdet er et sted midt imellem, det er noget som er forskelligt fra mig eller hende, det er en herlig syntese af vore sjæle. Derfor kan vi ikke sige at det er identisk med mig eller med hende, det er summen af os. Vi må være meget forsigtige og med tiden må vi lære at skelne mellem forholdet og den anden i forholdet. Fordi hvis vi ikke gør dette har vi en tendens til at ignorere mange af handlingerne som et forhold har behov for.
Det vil være ligesom i situationen hvor barnet græder, og moderen går hen og mader faderen. Barnet bliver dog ved med at græde, fordi han er sulten. Så mader faderen også moderen, og bagefter undrer de sig. ” Der er stadigvæk nogen der græder. Har du ikke fået nok?” Men det er barnet som græder. Dette indikerer at forholdet i sig selv har brug for bestemte handlinger fra os som vi udfører sammen. Det er nødvendigt at vi begge gør noget, det er ikke nok at kun een af os gør noget. På samme måde har et barn der vokser, behov for begge dets forældre og hver forælder har sin rolle i opdragelsen af barnet, dette er grunden til at vi hver især må give vores særlige bidrag til forholdet. Det er derfor det siges at de to elskende ikke er elskende, fordi de elsker hinanden, men fordi de sammen elsker de samme ting, det er sådan deres sjæle forenes. Og ved at elske mere og mere sublime ting, vil de elske Gud og på denne måde forenes de i Gud. Metaforisk set er de to elskendes position ikke at se hinanden i øjnene, men at se i den samme retning sammen.
For at understrege denne ide giver vi her en analogi: en vismand blev en dag spurgt hvad hemmeligheden bag lykke i et parforhold er og hvad gør at kærligheden varer ved hele livet? Hans svar var: ” At I sammen elsker de samme ting”
Og budskabet fra Grieg er: Elsk Gud sammen”
Uddrag fra foredraget” Det spirituelle parforhold”, holdt af Mihai og Adina Stoian i 2006 i Costinesti – Rumænien
Udgivet af Natha.net