Denne beslutning har udløst vrede blandt religiøse grupper, både muslimske og jødiske og endda en vred reaktion fra det israelske udenrigsministerium, der sagde ”Denne beslutning kaster en tung moralsk skygge på hele rådet og bidrager til at opildne had og racisme i Europa”.
Omskæring er blevet praktiseret i jødisk tradition i tusinder af år – hvor forhuden på det nyfødte drengebarn bliver fjernet, når barnet er 8 dage gammel. Omskæring for drenge er også meget praktiseret i islam, selvom alderen af barnet, der skal omskæres, kan variere fra flere dage op til 15 år. Holdningerne fra verdens største lægelige organisationer spænder fra at overveje omskæring på nyfødte børn, som ville have en beskeden sundhedsmæssig fordel, der opvejer små risici, til at se det som ikke at have nogen gavn samt væsentlige risici. Ingen større medicinsk organisation anbefaler enten global omskæring for alle spædbørns drenge (bortset fra de henstillinger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO for dele af Afrika), eller forbud mod proceduren. Omskæring for piger har også været kendt for at blive praktiseret i nogle islamiske kredse (dog ikke i de fleste) – hvor det varierer fra fjernelse af en del af huden, der dækker klitoris til en fuldstændig fjernelse af klitoris. Sidstnævnte variation har naturligvis rejst en stor debat om menneskerettigheder, da det fratager kvinders mulighed for at nyde klitoris ophidselse i deres voksenliv og kan betragtes som lemlæstelse.
Det Europæiske Råds beslutning maser sig ind i den ømtålelige diskussion om omskæring som en blind elefant i en porcelænsbutik.
En beslutning om at forbyde kvindelig omskæring kunne let støttes, eftersom det er årsag til tydelige skadelige bivirkninger og er heller ikke accepteret af de fleste af de islamiske religiøse organisationer. Men den aktuelle beslutning udelukker alle former for omskæring, herunder mandlig omskæring – som er fremherskende i jødedom og nærmest almengyldig i islam, og har tilsyneladende ingen skadelige bivirkninger. Med dette skridt forbyder Det Europæiske Råd en grundlæggende kulturel og religiøs praksis, som har eksisteret i tusinder af år. Er Det Europæiske Råd i branchen for at krænke religionsfriheden?
En del af argumentationen fra Det Europæiske Råd er, at barnet skal være i stand til selv at kunne træffe det valg – og dermed beslutningen om, at omskæring er forbudt indtil de fylder 15, når personen kan vælge selv at gennemføre det. At ophøje dette punkt til et principielt spørgsmål – indebærer dette, at forældrene ikke har ret til at vælge for deres eget barn, før han har en alder, hvor han kan vælge for sig selv. Dette er en interessant holdning og værdig til debat. Men Det Europæiske Råd ser kun ud til at være interesseret i at bekræfte denne holdning i forbindelse med omskæring (en kulturel praksis i 2 store minoriteter i Europa) og slet ikke i de mange andre tilfælde, hvor det giver sig selv: Har forældre har ret til at tilmelde deres barn i en skole for kunst, eller atletik – fastsætte barnets livsforløb, som han måske ikke har valgt for sig selv? Har forældre ret til at flytte til et andet land og tage deres barn med sig, og på denne måde ændre barnets muligheder i livet?
Er Det Europæiske Råds beslutning ikke en krænkelse af religionsfriheden for jøder og muslimer og deres samfund i Europa? Hvor kolliderer religiøse frihedsrettigheder og individuelle rettigheder? og hvordan kan en sådan konflikt blive løst? Hvem ved bedst, hvad der er det bedste for barnet – forældre eller staten?
Disse spørgsmål fortjener en langt mere åben og dyb diskussion med finfølelse og takt.