For at opnå harmoni i et parforhold, hvor man praktiserer sexuel kontinens, er det vigtigt at vi reflekterer så dybt og utilknyttet så muligt på de amourøse oplevelser, vi har haft før vi begyndte at praktisere sexuel kontinens, og ved at sammenligne disse oplevelser med vores nuværende fordelagtige situation, bliver vi bevidste omkring de mange fordele der er ved sexuel kontinens.
Ved at foretage en analyse vil vi kunne befri os fra alle vildfarne familiebindinger, som har begrænset os i form af stupide fordomme i vores amourøse fortid, og som resultat af dette vil vi gradvist blive mere bevidste omkring vores sexuelle opførsel og i stand til at kontrollere de indre mekanismer af psyko-mental beskyttelse.
På den måde skabes grobund for en ægte forening med vores elskede, som vi mærker empatisk på alle planer. Dette vil også hjælpe os med at forstå de væsentligste forskelle på mænd og kvinder (de specifikke maskuline og feminine karakteristika).
De første frugter man høster i dette dybt spirituelle mesterværk, som giver os en tilstand af overvældende glæde, er fuldstændig og permanent åbenhed overfor Tolerance, Transfiguration af eens elskede, Fusion med de subtile, positive energier i Makrokosmos, Åbenbaringen af den Hellige Kærligheds Dimension og sublim, Utilknyttet Kærlighed.
De fleste af os er fange i vores eget lille fængsel og det er grunden til at en anden persons verden, måde at være på osv, ofte virker mærkelig eller mystisk for os. Typisk har hvert enkelt menneske et fuldstændigt subjektivt og individuelt syn på virkeligheden, hvilket skyldes dets specifikke vibrationskarakteristik (hvilket igen skaber forskellige resonanser i hvert enkelt menneske). Derfor siger yogierne at skønhed og grimhed er i øjet hos den, der ser. Vi lever ofte fuldstændigt omringet af og ” fængslet inde” af en mur, som er skabt af vore tidligere oplevelser, uddannelse, ”programmeringen” som er sket gennem indflydelsen fra vores familie, vores nations sjæl og landets historie, vores hudfarve, den sociale klasse som vi hører til, og endnu vigtigere, vores køn. Så hver gang vi betragter et andet menneske eller deltager i en begivenhed, så er alle de nævnte omstændigheder (ofte uventet) simultant tilstede, og de forhindrer os i at opfatte mennesker, begivenheder osv, klart og objektivt, sådan som de i virkeligheden er, pga af disse ”filtre”.
På grund af denne umiddelbare proces er vi hele tiden ” fængslede” i vores egen illusion! Så længe vi ikke har opnået at være i en permanent tilstand af oplysning og befriende visdom er vi hver især ”fastlåste” i vores egen ”skal” som kan være enten tynd eller tyk. Den illusoriske mur, som vi er ”fængslede” bag, bedømmer ofte den objektive virkelighed. Det er grunden til at hvis vi virkelig ønsker at være i stand til at kunne være i dyb empatisk kontakt med et andet menneske, så må vi bestræbe os på at destruere denne begrænsende illusion fuldstændigt.
Når vi udvikler evnen til konstant at være i en tilstand af empatisk resonans med andre mennesker bliver vi i stand til med det samme at se bag deres ” skal” og dermed opfatte, ved hjælp af denne ”tuning”, deres fremherskende indre verden, deres subjektive opfattelse af virkeligheden og deres astrale forhold, som er på en bestemt måde alt efter deres stjernetegn og ascendant.
Ved hjælp af denne empatiske tilstand, som på mesterlige stadier kan blive meget dybdegående og kompleks, opnår vi en meget bedre kommunikation med andre mennesker, og vi vil være i stand til altid at finde de rigtige ord, som kun påvirker dem positivt og ikke skader dem. Kun da vil vi virkelig blive i stand til at mærke hvordan vi er elsket, og hvor meget, og have en kærlig kontakt med andre mennesker, og forene os med dem på et empatisk niveau, når vi accepterer at åbne os, amourøst set, for den andens fascinerende indre verden. For at kunne åbne os selv fuldstændig op for kærligheden, må vi befri os komplet fra de begrænsende lænker, idet vi forstår at vi kun på den måde virkeligt kan berige os selv, og lære os selv at kende i en amourøs forening med et andet menneske.
Det er grunden til at det er så vigtigt at lære at se den, vi elsker, uden at have forudfattede meninger og klicheer omkring dem, og specielt uden på en tyrannisk måde at kræve at de korresponderer med det billede vi har skabt omkring dem. Og dette kan bedst læres i et parforhold!
Fantasmagorisk idealisering
Når vi har været i et parforhold i længere tid, bliver det let for os at se forskellene på hinandens forskellige måde at opfatte ting på. I starten af parforholdet, idealiserer og transfigurerer vi den anden fuldstændigt, ofte ved at skabe, ved hjalp af psyko-mentale fantasmagoriske projektioner, illusoriske ”se ud til”-tilstande omkring den anden, som ikke korresponderer med den objektive virkelighed. I stedet for at etablere en fuldt ud empatisk udveksling med den anden, en gensidig dyb kommunikation på alle niveauer af vores væsen, er den amourøse følelse (den enes eller måske endda begges) sædvanligvist baseret på det såkaldte ”kærlighed ved første blik”, en ubehersket lidenskab som blænder og undertvinger os. Uden at kende det andet menneske der står foran os på en intuitiv og empatisk måde, projekterer vi ofte på fantasmagorisk vis alle vores kærligheds aspirationer og ønsker ud på den anden. Grundet denne fantasmagoriske transfiguration, bliver den anden til den mest feminine, mest sexuelt kontinente, virile, mest intelligente, mest blide, eller sagt med andre ord, det mest enestående væsen! Faktisk, objektivt set, opfatter vi oftest ikke den elskede sådan som han virkelig er, men i stedet som et fantasmagorisk billede af det menneske, som vi ”ideelt” set ønsker at møde og blive elsket af. Denne form for kærlighed, som først og fremmest er passioneret, vil kaste os ind i en illusion, som uundgåeligt før eller siden vil føre skuffelse med sig.
En sådan fantasmagorisk begyndelse på en lang rejse sammen, som livet i et parforhold er, er ikke, og har aldrig været, noget godt tegn! Tværtimod skaber en sådan start på et forhold en ond cirkel, i hvilken egoet endda bliver forstørret. Dette er specielt tilfældet i situationen hvor du ved at den anden virkelig elsker dig (det er ikke tilfældigt at mange spirituelle personer kalder denne lavere form for kærlighed ”selvviskhed i to”). Vi bliver også selv ”oppustede”og bliver i vore egne øjne, en meget speciel person, hovedsageligt fordi vi vækker denne intense form for kærlighed til dette enestående væsen! Således bliver illusionen total, fordi vi kun bruger vores ego som basis for transfiguration, og at vågne op til virkelighedens verden kan blive pinefuldt. De guddommelige aspekter som vi kan opfatte umiddelbart eller åbenbare i os selv gennem den anden, forsvinder og er erstattet med egoistiske aspekter.
I massemedierne bliver kærlighed ofte præsenteret som værende synonymt med glæde. Det glemmes oftest at kærlighed forstærkes i en perfekt amourøs-polær forening mellem to mennesker, en forening som finder sted mellem deres vitale, mentale, spirituelle og sjælelige sfærer. I avancerede yogiers tilfælde finder det sted via respekten og den konstante transfiguration af den anden og ved accepten af den andens selskab, hvor en tilstand af uendelig kærlighed er fundamentet, som opstår ved praktiseringen af sexuel kontinens (praktiseret i parforhold) ,og den harmoniske sublimering af de resulterende kraftfulde energier.
Et par, som er perfekt sexuelt kontinent, og som praktiserer YOGA, opdager, via kærlighed, hvilken vidunderlig skole, kærlighed er, og får på den måde hurtigere og på en komplet måde øjnene op for de sublime og autentiske værdier i livet som igen åbner dem op for den Guddommelige Ubetingede Kærlighed, som vi alle har i os potentielt set og som er mere eller mindre latent afhængigt af vores individuelle spirituelle niveau.
Når det omsider lykkes os at destruere tilstanden af illusion fuldstændigt, vil alt hvad der bliver tilbage være at acceptere og se virkeligheden klart og objektivt og ”konfrontere” vores billede med skelneevne, som er reflekteret i vores elskede, som i et spejl. Før vi skynder os at anklage vores kæreste, som faktisk ikke er sådan som vi fantasmagorisk troede, er det nødvendigt at vi først udvikler nok tolerance, kærlighed og styrke, så vi kan være i stand til at kunne transfigurere objektivt og at have en dyb respekt for den anden. Det, som oftest irriterer os ved den anden, er refleksionen af vores egne svagheder, i ham/hende. Når man er sammen i en længere periode, vil den anden, med tiden, vise os, for det meste ubevidst, men meget præcist, som i et spejl, al vores tidligere eller nuværende frygt. Således vil vi på et givet tidspunkt indse at det som vi frygter mest, kan vi ikke flygte fra.
Vor forældres parforholds-mønster påvirker os
I et yogisk parforhold, hvor begge parter er sexuelt kontinente ,og den fantasmagoriske og overfladiske idealisering (som generelt er fremherskende) er fjernet, er der stadig et aspekt som vi må tage højde for, før vi vil kunne skabe basis for et virkeligt dybt, lykkeligt og længerevarende forhold. Før vi begyndte at praktisere yoga har vi hver især haft en barndom som mere eller mindre er blevet præget af familiemiljøet, i mange tilfælde på et meget dybt plan. Før babyen – og senere barnet – som vi hver især har været, fandtes der vores forældres arketypiske par. I en lang periode var dette par vores eneste referencepunkt, vores eneste kriterium. Det er grunden til at de står for os som det oprindelige par, parret Adam og Eva, som repræsenterer forældreparret, og som findes i vores underbevidsthed.
Vores forældres liv markerer os på en lusket måde og påvirker os meget kraftigt, både positivt og negativt. Så længe vi ikke har en vis mental klarhed, og er bevidste på en utilknyttet måde omkring deres negative indflydelse på vores fortidige og fremtidige kærlighedsliv, vil vi ikke kunne befri os selv fra denne negative påvirkning, så vi derigennem kan blive virkeligt frie til at kunne elske intenst, fuldstændigt og harmonisk, som vi jo ønsker for at være lykkelige.
Det modtagelige barn, som vi var engang, har draget nogle fundamentale konklusioner omkring kærlighed, selv uden at vide hvad kærlighed er. Han kom frem til disse konklusioner via hans nysgerrige observation af sine forældre, og oplevede mange betydningsfulde situationer sammen med dem i deres parforhold, eller hørte dem tale om kærlighed.
Selv et barn som har mistet een eller begge sine forældre vil udvikle sin egen filosofi, som vil erstatte eller repræsentere i hans tilfælde, på en mere eller mindre forskruet måde, hans forældres kærlighedsliv. Resultatet af denne akkumulering af information og oplagring af ydre begivenheder er at han vil drage nogle bestemte konklusioner, som for eksempel at mænd forlader kvinder, eller kvinder opgiver deres børn, eller at manden altid skal dominere kvinden, eller at det er bedst at kvinden dominerer manden.
Hans eksistens og oplevelser i livet vil være kraftigt påvirket af det eksempel som hans forældre udviser. Det er for eksempel muligt at han vil udvikle en tilstand af permanent frygt for nogensinde at gifte sig, eller at han vil have en underlig frygt for at blive svigtet (dette er specielt tilfældet hvis han allerede er blevet svigtet af een eller begge sine forældre i sin barndom). I alle disse traumatiske situationer vil han være påvirket af det som han så, følte eller opfattede intuitivt i hans forældres forhold til hinanden. Han vil derudover også være dybt markeret af alt hvad han forestillede sig, eller som han selv fortolkede (godt eller dårligt), som vidne til sin mors og fars liv. Når vi nu kender til alle disse aspekter (som de fleste mennesker ikke tager højde for) er det vigtigt at fremkalde, i en tilstand af opmærksomhed, mental klarhed og utilknyttethed, tilstanden vi havde da vi var små, når vi uskyldigt betragtede vore forældre og så huske på det for således at blive bevidste omkring programmeringen, som gradvist fandt sted indeni os i løbet af interferensen med det arketypiske forældrepar. Via en objektiv bevidsthedsgørelse vil vi kunne forstå at al vores frygt og afslag, vores isolation og skepsis, vores store behov for kærlighed, higen efter uafbrudt at give kærlighed, ønsket om næsten altid at være støttet, accepteret, glad og trøstet, alt dette og mange andre aspekter tit kommer uventet op fra det barn, vi var. Han var bange, mistroisk, havde mistillid, han ønskede ikke at få afslag, eller blive ladt alene tilbage. Han så måske sin far blive ladt alene tilbage af sin kone, eller at hans mor gik fra sin mand. Det er samtidigt vigtigt at finde frem til og identificere hvordan vores forældres holdning til hinanden er reflekteret endda den dag idag i os. Hvis vi i forskellige situationer ser os selv værende uretfærdige, grusomme, voldelige, ironiske, misundelige, ondskabsfulde, stolte, selvviske eller autoritære er det meget tænkeligt at en af vores forældre tit opførte sig på den måde i sit parforhold.
Alt dette kommer af at vi oftest ikke bruger vores kreative forestillingsevne eller helt mangler den, når vi elsker i vores forhold. Når vi ikke gør brug af den, vælger vi i stedet ubevidst en besættende gengivelse af vores forældres parforholds-mønster (som blev programmeret da vi var små) uden overhovedet at analysere det og uden at spørge os selv: ”Ønsker jeg virkelig at have den samme form for kærlighedsforhold – ulykkeligt og isoleret – som mine forældre havde, da jeg var barn?”
En kraftfuld, positiv og kontrolleret kreativ forestillingsevne betyder at vi permanent tror fuldt og fast på os selv, og på den subtile, positive kraft, som vi opfanger fra makrokosmos via resonans, og ved hjælp af hvilken vi kan gradvist kontrollere vores skæbne, og dermed vælge den mest harmoniske og glædesgivende måde at leve vores liv på. Positiv kreativ forestilling indikerer at vi har meget tillid til os selv, og at vi tror på vores sublime latente kræfter, som skal vækkes og aktiveres maximalt og spejles i vores indre univers, som er uendeligt beriget gennem elskov med kontinens, den objektive virkelighed i Guds manifestation.
Effekten ved kreativ forestillingsevne
Hvad er kreativ forestillingsevne? Det repræsenterer vores primære subtile bevægelsesaspekt og sindet, som er kontrolleret via intelligens, er kommandocentret for denne gigantiske kraft. Kreativ forestillingsevne er vores evne til, via viljestyrke, at kunne visualisere i timevis, så klart så muligt, forskellige billeder, ideer og aspekter som sætter os i resonans med specifikke subtile energier i Makrokosmos, og være i stand til at forudane kommende begivenheder via positiv mental projektion. Kreativ forestillingsevne transformerer os gradvist til mennesker med positive tanker, åbne, altid klar til at elske og udvikle sig. Det vækker og forøger kunsten at elske, og bringer afveksling i vores evne til at skabe, og gør det muligt for os øjeblikkeligt at undslippe fra den individuelle virkelighed, via kontrolleret mental visualisering. Den subtile energi i kreativ forestillingsevne aktiverer vore evne til at forstå fantastiske videnskabelige teorier eller åbenbare den skjulte symbolisme iboende i Guds realitet og højere ideer.
Via en perfekt kontrolleret kreativ forestillingsevne kan vi få geniale opdagelser, og forstå modige projekter, som vi senere vil være i stand til at visualisere klart. Uden kreativ forestillingsevne, som letter resonansen med meget mere subtile, positive og kreative energier fra makrokosmos, ville mennesket leve af sine begær og basale instinkter. Vi starter altid med at forestille os, på en kreativ og positiv måde, en bestemt transformation og derefter, via subtile energier fra makrokosmos, som aktiveres i os, og som vi således kommer i resonans med, bestræber vi os på at udøve kreativ forestillingsevne, via af vores tænkeevne og intelligens. På et givet tidspunkt vil vi bemærke, i tilfælde af at vi har succes med teknikken, at alting transformerer sig i overenstemmelse med det, som vi forestillede os. Den positive kreative forestillingsevne er en stor kraft til opnåelse af det vi ønsker, specielt for de der er perfekt sexuelt kontinente. Den gør os i stand til let at skabe dynamiske billeder og nye geniale ideer. Uden kreativ forestillingsevne, som via sexuel kontinens bliver meget forstærket, ville vi sidde fuldstændig fast i fordomme, inerti, dårlige vaner, intolerance, misundelse, smålighed, racisme, og vi ville være forfaldne til at have rigide, dogmatiske og sekteriske holdninger, som på en uselektiv og uvis måde er blevet bibeholdt gennem tidligere traditioner, under benægtelse af udvikling og harmonisk tilpasning.
Positiv kreativ forestilingsevne, udøvet sammen med perfekt sexuel kontinens, og brugt i den harmoniske sublimering af de resulterende energier, vil hjælpe os til gradvist at transcendere al negativ programmering, som er blevet implanteret i os i vores barndom. Via kreativ forestillingsevne udøvet sammen med perfekt sexuel kontinens vil vi opnå at få – idet vi intuitivt opfatter hvordan vi kan opnå dette – en meget beriget tilstand af oceanisk glæde, og vi vil føle et voksende ønske om at give uendelig kærlighed til dem, der fortjener det. Via denne nåde, som muliggøres via perfekt sexuel kontinens i et par, vil vi kunne befri os selv fra al frygt, som har at gøre med det at elske, og at blive elsket. Vi vil derved igen, med hele vores væsen, begynde at tro på de forudbestemte kærlighedsspil, og på perfekt lykke og kærlighed. Vi vil da bestræbe os på, via kærlighed og spontaneitet, at opnå spirituel frihed, og vi vil sætte uafhængighed fyldt med intelligens og sund fornuft i højsædet, og eliminere fordomme een gang for alle. Vi vil da blive i stand til at endnu engang at sætte spørgsmålstegn, på grund af vores nu rene og meget ekspanderede bevidsthed (som resultat af de harmonisk sublimerede sexuelle energier) ved alt, som vi hidtil har accepteret blindt og har taget til os på uselektiv vis, eller ved alt hvad vi tidligere har lært. Denne enorme mentale energi som da vækkes i os, via sexuel kontinens, hjælper os til med lethed at reflektere dybt over alt som vi ofte ser som noget, vi skal tænke, og det hjælper os også til klart at kunne se alt som det er blevet pålagt os at tro.
Som resultat af den enorme mentale kraft som skabes via sublimeringen af de sexuelle energier til de højere sfærer, vil parret som mestrer sexuel kontinens blive i stand til at få en ny og meget større og fuldendt opfattelse af visdom og tro (resonanser) omkring glæde og succes i kærlighedslivet.
Når vi tager højde for det arketypiske pars (vores forældres) betydning for vores kærlighedsliv, og analyserer det på en mental klar og utilknyttet måde, vil vi blive bevidste om alt det, som findes i os, fra dette par, men samtidigt må vi passe på ikke at idealisere det eller fornægte det (da dette blot vil føre til et nyt traume). Så alt hvad vi skal gøre er at se objektivt og utilknyttet på det, idet vi prøver at finde frem til hvad præcist fra dette par, der har påvirket, og stadig påvirker, vores måde at opføre os på i intime situationer.
Vi skal derfor prøve at blive bevidste om hvad der præcist har skræmt os og især: hvilken del af det vi har integreret i os, den del som har udviklet sig i os som værende en standard. Vi skal også forstå at vi altid bærer på et barn indeni os, et barn, som reagerer omgående og impulsivt, når det er føler sig nok såret af fordømmelser. Dette mystiske barn er ofte det som irrationelt ønsker at løbe sin vej når vores kærlighedsforhold udkrystalliserer sig. Det er også ham som, direkte eller indirekte, saboterer et kærlighedsforhold, ved at klynge sig, med en mærkelig desperation, til det menneske som permanent er fornægtende, eller til den som paradoksalt gør at vi ikke kan se det kærlige menneske, som står foran os og som er i stand til at gøre os lykkelige. Det er op til os at finde frem til og eliminere permanent de virkelige årsager til at vi ikke har held i kærlighed, så vi på den måde befrier os selv fra illusioner og bliver i stand til endeligt at leve, fuldt bevidste, i et lykkeligt parforhold, i en amourøs forening, hvor sexuel kontinens er opnået. Det kærlige forhold, i hvilket sexuel kontinens er opnået, hjælper os med lethed og på en dybdegående måde at nå ind til problemernes kerne. Det hjælper os samtidigt med til at løse hurtigt – endda i dette liv – alt det, der har været, og stadig er, forstyrrende i vores forhold til det modsatte køn.
I et disharmonisk parforhold bliver fejlene, som gør at problemerne i et forhold vokser, forværret. I et sådant forhold vil du, om du vil eller ej, virkelig opdage hvem du er og den anden, som er mentalt klar og harmonisk, vil kunne se dine reaktioner, via intenst negative følelsesmæssige tilstande. Han lærer på den måde alle dine svagheder at kende og bliver gradvist bevidst omkring alle dine sublime kræfter og dine skjulte lidelser. Han vil kunne vibrere i samklang med dine uopfyldte drømme. Det er meget let at VIRKE GLAD, utilknyttet og problemfri i gode venners selskab til en fest, sammen med dine arbejdskollegaer eller din familie i weekenderne. I et kontinent parforhold bliver det kærlige forhold, man har til hinanden gradvist mere og mere dybt og fuldendt, så meget at nogle mennesker gradvist når at lære den anden bedre at kende end de kender sig selv. Det er sværere at reflektere over dig selv. Den anden er – på grund af komplementære modsatrettede polære energier – næsten altid den, der vækker følelser, tilstande, modtagelighed og komplexe oplevelser i dig, som du mærker empatisk og telepatisk, på grund af et perfekt sexuelt parforhold. I et kærligt forhold vil den som er tilbøjelig til at dominere eller at besidde en anden person, som har svært ved at bekræfte sig selv eller at tage ansvar, uafbrudt manifestere disse tilbøjeligheder, som endvidere bliver forstærket via negative resonanser i forholdet. I disharmoniske parforhold vil parret hovedsagligt fungere efter et bestemt mønster, f.eks den dominerende far og den generte, barn-agtige, svagelige kvinde eller den beskyttende, meget jaloux kvinde med den utro og ustabile mand, eller den moderlige kvinde og den altid barnlige mand osv.
Så længe det ikke lykkes for de to elskende at analysere, på en dyb og utilknyttet måde, deres måde at opføre sig på intimt set vil de ikke være i stand til, på kreativ vis, at indse og forstå deres største fejl, og de vil fortsætte med at leve i en illusion om at de er et perfekt,
problemfrit par. De risikerer en skønne dag at blive konfronteret med en tilsyneladende bizar separation eller med udviklingen af en tendens til at tillægge deres elskede alt ansvar for deres ægteskabelige fiasko.
Et dybt og kærligt forhold opleves altid mellem to mennesker, og dette er grunden til at ansvaret for deres lykke og fuldstændige harmoni afhænger af dem begge. Hvad fortæller parforholdet, jeg er i, om mig selv? Hvis vi ofte har en tendens til, på en tyrannisk måde, at ville pådutte den anden vores synspunkter omkring ting, hvis vi forhindrer den anden i at udtrykke sig frit, eller hvis vi nægter vores elskede hans fundamentale ret til at se verden fra en anden synsvinkel end vores, da består vores vigtigste bestræbelse i vores parforhold i at opnå en kærlig respekt for den anden. Vi må bestræbe os på at have empati med den anden, og forstå ham, for derved at blive bevidste omkring det, der foregår indeni os selv. For at det skal kunne lykkes, er det essentielt at vi tillader den anden at være den han er, især i forhold til det at elske, for at han så vil kunne være i stand til at udtrykke sig selv frit og fuldstændigt. Vi må tillade den anden at vælge sin egen livsstil, uden at vi påvirker ham i en bestemt retning, og ved at gøre det vil vi transformere den anden via vores personlige eksempel. Dette indbefatter at vores indre kraft må være større i den bestemte retning, for det vides at hvis du ønsker at transformere og revolutionere andre, må du først transformere og revolutionere dig selv. Hvis vi tværtimod er ubeslutsomme, svagelige, mangler initiativ og konstant foretrækker at lade andre vælge for os og tage vore ansvar, så kommer vi til at kæmpe en hård kamp mod os selv for at lykkes i at transformere os selv radikalt fra det perspektiv at forstærke en tilstand af initiativ, inden vi involverer os i et forældremæssigt kærlighedsforhold (i hvilket vi er barnet) med vores elskede, som vi deler livet med. Hvis imidlertid vi involverer os i et sådant forhold, uden først at transformere os selv radikalt, så vil vi før eller siden komme til at beklage os over at vi føler os domineret, og vi vil kunne forstå – via en ærlig og utilknyttet analyse – at vi udruster den anden med alle grunde til at dominere os. Som yogier i et kontinent parforhold er det godt at vide at det bedste kærlighedsforhold er det, hvor manden ses som SHIVA og kvinden som SHAKTI. I et sådan forhold (SHIVA-SHAKTI) er vi sammen med hende ( eller ham) for at lære at bekræfte alt det i os selv, som er bedre, kærligt og guddommeligt, og han (eller hun) er sammen med os for at lære at respektere os for vore sublime aspekter, som er transfigurerede (som objektivt set har sit sæde i os) og når det er nødvendigt at kærligt råde os med autoritet, dog uden at dominere på en tyrannisk måde.
Der findes selvfølgelig andre opførselsstrukturer, som mange par er konfronteret med. For på en mentalt klar og utilknyttet måde at blive bevidste omkring opførselsmønsteret i vores kærlighedsforhold, er det vigtigt at vi begge analyserer måden ,hvorpå vores parforhold fungerer. En af de bedste midler, ved hjælp af hvilket vi vil blive i stand til at se, på en utilknyttet måde, parforholdet og dets konflikter, som oftest på et givet tidspunkt risikerer at blive ført frem i lyset, og at se disharmonier i forhold til tillid og kommunikation mellem de to elskende, er ved at blive bevidste omkring de daglige negative hændelser i forholdet og derefter at gøre os utilknyttede til de negative følelser, vi har følt og analysere, på en objektiv og dybdegående måde, årsagerne til disse konflikter.
Taget fra Yogaesoteric.net
http://www.yogaesoteric.net