Kærlighed er en guddommelig gave, som vi bør være dybt taknemmelige for. Det er nøglen som åbner porten mod det Absolutte, den magiske katalysator for enhver positiv tilblivelse. Den som har prøvet at meditere i flere timer ved hvor svært det er at opnå spirituelle tilstande, når sindet er stresset og fyldt med tanker. Når vi er forelskede åbnes porten mod det Absolutte med overvældende lethed, fordi kærlighed er en meget effektiv måde at snyde egoet på.

Det, at den anden er lykkelig, bliver spontant prioriteret højere end eens egen lykke, og den andens ønsker kommer før vore egne ønsker. Kærlighed gør os åbne og gavmilde, og den empatiske søgen i den andens sjæl vil bringe os tættere på vores egen sjæl.

Accepter forskellene

På grund af komplekse resonansprocesser og polarisering har enhver oplevelse, tilstand eller positiv energi et dybt ekko i parforholdet. Hvis du har prøvet at meditere sammen med den, du elsker – eller en anden spirituel øvelse – så ved du at hvor der er to, forøges energien meget. Og ikke på aritmetisk vis, 1+1=2, men sommetider eksponentielt. To sjæle ekspanderer sammen via kærlighed og går mod vækkelsen af bevidsthed omkring Selvet. Og det er sommetider lettere og hurtigere end hvis man gør det alene.

Udvikling i parforhold har også en anden fordel – objektiviseringen via refleksionen i den anden person. Den elskede er som et spejl. Kan du lide hvad du ser i det spejl? Hvis ja, betyder det at du selv er ok. Kan du ikke lide spejlbilledet mere? Så er det meget muligt at du selv ikke er på det rette spor. I et spirituelt parforhold, hvis du ved hvordan du skal se det, vil forholdet altid kunne vise dig, hvilken retning du er på vej i, og chancerne for at du hopper af sporet er mindre. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvist sådan at den anden siger direkte til dig for eksempel: ”Din meditation her til morgen var en smule som ”et skøjteløb”… du var vist ikke rigtigt fokuseret”. Men i det daglige vil de små gestusser eller handlinger, måden hvorpå kærligheden blomstrer eller i modsat fald synes at visne, fortælle os noget om den spirituelle udvikling. Hvis du er fascineret af din elsker, hvis du synes han/hun er vidunderlig, hvis du føler at du kan åbne dig selv overfor ham/hende med hele dit hjerte, så viser det at du selv er fascinerende, vidunderlig og fuldt ud troværdig. Den anden er en refleksion af dig selv.

Når vi forelsker os ser vi i et spejlbillede inkarnationen af vore egne aspirationer. Ved hjælp af  transfigurering har vi den euforiske følelse at komme ud af vores eget ”fængsel”. Vi føler os som født påny. Alting er perfekt og unikt. Vi er meget glade for at den anden dukkede op. Vi lader hende eller ham med alle vores aspirationer, med alle vore ønsker. Også med dem vi ikke er bevidste omkring, Den anden bliver ”genstand” for alle vore projektioner. Men hvis han eller hun bliver sammen med os i en længere periode, begynder vi langsomt at komme tilbage, uden at vi selv er bevidste omkring det, til der hvor vi startede før vi blev forelskede. Vi kommer tilbage til vores egne begrænsninger. Den ekspanderede og ædelsindede vision vi havde bliver utydeliggjort som følge af vores selvoptagethed, som i de fleste tilfælde strider mod den andens interesser. Og på denne måde er blokeringen skabt!

Vi har desværre ofte en tendens til at se spændingerne eller forskellene, som opstår, som noget det næsten ikke er muligt at råde bod på igen. Lige fra starten har vi, så snart en eller anden misforståelse opstår eller vi skændes og ikke er enige, en tendens til at drage endelige konklusioner: ” Nej, jeg går ikke før du fortæller mig hvorfor du gjorde det, inden du forklarer mig det. Hvis du ikke er enig med mig, så er det slut mellem os to”

Skuffelsen over at tingene ikke er som vi havde forestillet os, overskygger ønsket om at få tingene til at fungere igen. Denne reaktion viser at perspektivet på forholdet ikke er konstruktivt, det er ikke udviklende. Der er imidlertid ingen, som praktiserer yoga og som pludselig får ondt i knæet, som vil sige til sig selv og sit knæ: ” Nej det er ikke muligt. Enten lykkes det mig at udføre denne stilling, eller osse taler jeg ikke mere med dig! Det kan ikke toleres at du gør sådan noget imod mig!” Når sådanne ting hænder tager vi det normalt med en optimistisk ånd og siger for eksempel:”Ok, jeg har ondt i mit knæ nu, så jeg må hellere slappe af, og det går over på et tidspunkt. Jeg tager noget salve på og så skal det nok blive bedre. Eller jeg kan prøve igen i aften når jeg er mere fleksibel…

Vi har en anden strategi når det handler om noget som er en del af os selv. Vi er tolerante og accepterer dialogen, vi samarbejder, vi forstår, vi bliver endda tit for barmhjertige. Vi giver ikke en endelig dom, i stedet ser vi efter løsninger på problemet. Vi tænker på det hele tiden… selvom det er på et underbevidst niveau…  at vi vil fortsætte sammen indtil det er slut. Når vi er forelskede, er den anden eet med os, og alting er vidunderligt. Men når den første disharmoni opstår, og vi begynder at tage en radikal stilling til tingene (enten kan du lide mig eller vi er færdige med hinanden!) er det en indikator for at den brændende kærlighed, som var i begyndelsen, er blevet lidt koldere, og at vi ikke mere er i en tilstand af fuldstændig forening med den anden. Når vi i sådanne tilfælde giver op med det samme, af frygt for at der opstår vanskeligheder, viser det en mangel på tillid til det transformerende potentiale af vores væsen gennem kærlighed. Det viser os at vores engagement i det parforhold ikke var ”fuldstændigt”. Således opfylder forholdet ikke dets mission med at føre os hele vejen.

Gør plads til spontanitet

Parforholdet udvikler sig som de tos barn. Det vokser og udvikler sig på sin egen måde, ofte uforudsigeligt, Dette er grunden til at hvert enkelt forhold er unikt. Barnet er ikke kun hendes eller hans. Det er både hans og hendes til et vist omfang, og de har lige stort ansvar for det. Forholdet er et eller andet sted i midten, det har dets egne behov og aspirationer – som er et vist gennemsnit af de to personers behov og aspirationer.

Præcist ligesom forældrene opdrager deres barn, men hvor de ikke kan pådutte ham/hende en bestemt vej i livet, på samme måde vokser parforholdet efter dets eget ræsonnement. Det vil bringe alt frem i lyset, som er nødvendigt for at de to personers sjæle kan blomstre. Måske ønsker moderen at han bliver pianist og faderen at han bliver en Formel-1 kører. Men barnet vil gå sine egne veje. Hun eller han vil blive, vi kan sige, en god mekaniker som spiller klaver i sin fritid. Kravet om at forholdet kun skal udvikle sig på en bestemt måde, og ikke på en anden, er ikke produktivt og dræber det. ”Det er som jeg siger, ellers går jeg”. De vise siger imidlertid:” Det er underordnet hvem har ret, det, der betyder noget er at du elsker”

Desværre er der mange forhold som ikke overlever den første krise, den første alvorlige bevidsthedsgørelse. Er der nogen mening i at planlægge barnets fremtidige karriere, hvis han/hun ved den første influenza eller den første omgang feber dør?! Hvis vi ønsker at vores spirituelle liv integrerer parforholdet har vi en mere ansvarlig holdning til tingene. Og vi bliver bevidste om at vi må bestræbe os på at forstå budskabet omkring denne kærlighed, vi må gå hele vejen og lade det opfylde dets mission, som er at transformere os.

Giv næring til forholdet ved hjælp af spirituel aspiration

Aksiom: et autentisk parforhold transformerer os. Hvis det ikke transformerer os, betyder det at det allerede døde som spædbarn. Desværre er der nogle der ikke forstår dette, og i den situation kan man virkelig sige at ”de bor sammen med et lig”.

Vi har alle set ”begravelses-”forhold. Dette sker fordi mange mennesker opfører sig præcist som nogle forældre der behandler deres barn på en uansvarlig måde, indtil han/hun bukker under, fordi de glemte at give ham noget at spise! Gud giver os kærlighed, men dens levedygtighed afhænger af os. Vi skal værge om den, og give den den daglige dosis af opmærksomhed, den daglige dosis af transfiguration, nære den indefra – og på den måde vil kærligheden vokse og blomstre og modstå alle odds.

Vi har mødt personer som fortæller de samme ting om fem, seks forhold de har haft – de så ikke andet end en lang række af kors. Og alle forholdene – døde for tidligt! Dette sker når vi ikke ser parforholdet som en gave fra Gud, som vi må tage vare på, sammen med de  nødvendige selvopofrelser, men som et godt indkøb med, en købers holdning. Vi tager indpakningspapiret af – det er altid tiltrækkende, vi ser uopmærksomt på indholdet og før vi har læst ”brugsvejledningen”, er vi allerede igang med at flå papiret af den næste gave.

Parforholdet handler om meget mere end dette. Det handler også om at være ansvarlig, når de to elskende har en intens aspiration, og et veldefineret spirituelt mål. Når det er på den måde, er de to forberedte på transformation. Selvom der opstår kriser, overvinder de dem sammen, ved blandt andet at gøre brug af det som de i hver især opnår i deres indre udviklingsproces.

Hertil kan tilføjes at alle forhold bærer præg af forholdets dominante bevidsthedsniveau. Vi behandler og opfatter altid andre mennesker alt efter vores bevidsthedsniveau. Som objekter som sikrer vores overlevelse når vi taler om det første energicenter, Muladhara Chakra; som nydelsesobjekter, når vores bevidsthed hovedsageligt er på niveau med Svadhisthana Chakra; eller som objekter som vi kan udnytte og som vi udøver vores autoritet på – i tilfælde af det tredje energicenter, Manipura Chakra.  Kun på niveau med det fjerde energicenter, Anahata Chakra, åbner vi os for ægte kærlighed, baseret på altruisme og selvopofring. Det er først her at vi opdager at den anden også er … et menneske; og at hun eller han har sine behov og aspirationer. Derfor kan vi ikke sige at vi virkelig elsker, så længe vores bevidsthed ikke er fokuseret det meste af tiden på niveau med energicenteret for kærlighed.

Vælg elskov med kontinens

Den sexuelle, kreative energi er livets fundament. Vi er alle blevet til via den. Vi kom til verden via denne kraft. Den manifesterer sig i et par, mere end alle andre steder, på en aktiv måde og giver dynamisme til forholdet.

Ifølge det tantriske syn hjælper kontrollen med den erotiske energi, praktiseringen af sexuel kontinens, os til bedre at forstå polariseringen som finder sted i parforholdet og til at nyde alle de fordele, det giver, fuldt ud. Det, at vælge at alkymisere sexualiteten istedet for at fravælge den; at helliggøre den i stedet for at fordømme den, kan få vores parforhold til at blive en vidunderlig perpetuum mobile eller evighedsmaskine: kærlighed og sexuel kontinens sikrer transformation, spirituel expansion og dette fører til endnu mere kærlighed og så videre. Du forelsker dig uafbrudt i den anden fordi, ved hjælp af denne transformation, er hun eller han hele tiden en anden person, unik, mere speciel og anderledes… På den måde når vi ud over faren for at stagnere og kede os i parforholdet, og vi sikrer på denne måde vores udvikling gennem en svimlende opadgående, lyksaliggørende spiral.

Det er mere korrekt at sige ”forbliven i en tilstand af kærlighed” end at sige ”mere kærlighed”, fordi i et parforhold er det ikke det kvantitative, men det kvalitative aspekt, som betyder noget. Kærlighedens energi er uendelig, vi er enten eller i resonans med denne energi eller ikke. Vi får automatisk ”mere kærlighed” ved at holde os i resonans længe nok med tilstanden af kærlighed. I starten, når vi er nyforelskede, er det let for os at blive i kærligheden. Men med tiden, og på grund af alle mulige former for prøvelser, risikerer vi at glide væk fra kærligheden.

Den andens sjæls empatiske søgen bringer os nærmere vores egen sjæl

Hvordan forbliver vi i forening med kærlighedens energi? Hvis du har prøvet at cykle ved du at du kun kan holde balancen ved at bevæge dig. Det øjeblik, hvor du stopper op, falder du af! Men hvis du fortsætter med at cykle, er det let at blive i sadlen, også selvom hjulene på cyklen er meget tynde.

Kan du huske det? For at være i stand til at cykle bevægede du dig intuitivt fra venstre til højre for at holde balancen; på samme måde gør du, når det handler om kærlighed, for at blive i tilstanden af kærlighed. Vi ændrer indimellem på parrets attitude, laver små transformationer når det er nødvendigt. Når vi elsker, og praktiserer transmutering og sublimering af elskovs energien ved hjælp af kontinens, holder denne energi i sig selv transformeringsprocessen i live på alle planer, og således forelsker vi os igen og igen, permanent.

Gud har givet os gaven at forelske os. Vores opgave er at forelske os igen og igen, og at forblive i en tilstand af kærlighed. Hvis det lykkes for os, bliver parforholdet et middel til at udvikle os spirituelt. Derfor må vi give kærligheden og vores parforhold den rette plads i livet, som et sted, hvorfra vi kan sætte alle vores”hestekræfter” ind og fylde os selv med energi og entusiasme, og på den måde hurtigt nå det udviklingsniveau, vi ønsker. Og på det niveau skal vi ikke bekymre os, hvis vi overskrider den lovlige hastighed, men være glade for at vi har nået en hastighed, der er ligeså hurtig som lysets hastighed.

Alt dette kan opnås gennem en spirituel praksis, via parrets Sadhana, de to elskendes ”barn”. Vi vil vende tilbage til dette i en anden artikel og give detaljer omkring denne essentielle ingrediens i et autentisk parforhold.

Yoga Magazine, 61

copyright yogaesoteric.net