Der er blevet dannet mange forestillinger og teorier om emnet, der også er blevet behandlet som et psykologisk fænomen, hvilket ud fra en konventionel medicinsk og vestlig psykiatrisk kontekst betyder: ikke-virkelig eller indbildsk frembringelse i den menneskelige hjerne eller endda en sygdom.
Denne tekst foreslår en anden tilgang til fænomenet Kundalini. Det er en beskrivelse af en exceptionel kraftig meditation, der fører til en realisering af det højere indre selv, udarbejdet af en af de mest kendte indiske yogier for hundrede år siden.
Vi håber, at du i dit sind og eget indre væsen vil nyde og implementere denne fantastiske beretning om Ramakrishnas meditation på vækkelsen af de 7 bevidsthedscentre (chakraer) inden i det menneskelige væsen, eller med andre ord: vækkelsen af Kundalini.
”Jeg vil prøve at få dig til at forstå, hvad der sker, men det er så ophøjet og enestående, at ord næsten ikke kan gengive det. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du selv kaster dig ud i oplevelsen, da det vil være den eneste måde du kan opnå dybt kendskab til det på, udover selve det at infiltrere hele dit sind og din ånd. Det kan ikke konkurrere med den Absolutte Ånds fremragende evner. Begge gør ikke andet end at vække de ord til live, hvori de er tabt. Hvis det er umuligt at beskrive, hvad øjnene eller sjælen rummer af overvejelser og tanker, kan man på den anden side antageligt forsøge at beskrive den vej med ord, som den følger. Selv hvis målet er ét, er de nærmere omstændigheder for at nå det anderledes.
Lige siden de ældste tider har de ældre vise (Rishier) afsat mindst fem dage til at lade sjælen fokusere eller koncentrere sin energi mod Det Absolutte, i en tilstand af bøn og meditation. Rishierne siger for eksempel, at den menneskelige sjæl ofte udvikler sig gennem klodsede spring – ligesom tudsen. Andre gange løber den som en slange, glidende op ad en bakkeskråning: i glimt og krumninger. Der er endnu en vej. Hver eneste celle i din krop og hver eneste hjerteslag slår langsomt, og rytmens regelmæssighed i hvilken dine intuitioner opfanger ild er langsom og ubønhørlig som vandringen af en række myrer fra et sted til et andet. Den fjerde vej er en fugls vej, eller fuglenes vej.
Du ved, hvordan fugle letter fra et træ og bevæger sig i luften, omstrejfende og uden mål. Dog sigter de mod et træ langt borte, som har været dem på sinde hele tiden. På samme måde rejser og fokuserer din koncentrerede sjælsenergi sig mod det Guddommelige, når den gennemgribende bliver fremskyndet via vedholdende hengivenhed. Hvert atom i dit væsen flyver op på vingerne af et altoverskyggende Lys. Din sjæl kan synes at vandre rundt uden mål først. Men hvis du bliver ved med at meditere og bede, vil disse handlinger føre dig til Huset af Enhed og Harmoni. Den femte vej er temmelig forskellig fra de andre. Vismændene har kaldt den ”Abernes vej”. Du kan sommetider se aber sidde stille som en klippe. Dernæst begynder de pludseligt at springe og hoppe omkring, og de stopper ikke, før de har nået deres bestemmelsessted – en eller andens mangohave. Således agerer din spirituelle intuition også.
Du sidder stille og mediterer dag efter dag, selvom ingenting sker. Men du bliver ved med at tænke SAMADHI med din krop, hjerte, sind og sjæl. Lad end ikke én partikel i dig svækkes, koncentrer dig intenst, indtil din sjæl (måske efter to eller tre år) hopper fra niveau til niveau, bestiger de stejleste afgrunde med lethed som en fugl, dernæst dykker ned i ADVAITA – den perfekte forening med den Uendelige Intelligens.
”Udover de forskellige måder hvorpå sjælen opstiger indtil den perfekte forening er nået, er det også nødvendigt at kende de bevidsthedsniveauer, som man må igennem. Lige meget hvis meditation det er – en Buddhistisk Guds eller en almindelig mands – må han gå igennem seks forskellige dale – bevidsthedsniveauer – for at kunne nå den syvende, den sidste. Hvad enten din sjæls intuition springer som en tudse eller flyver som en fugl, må den igennem de syv dale. Oplevelsen af hver enkel dal er ens, uanset hvordan en sjæl måtte nå frem til den.
Det er godt at vide at også jeg, også selvom du beundrer mig nu, sad på samme måde som du, siddende stille som min Guru havde rådet mig til. Efterfølgende rensede jeg mine tanker og følelser fra al adskillelses-snavset. I mit sind, i mit hjerte, i min sjæl, i hver eneste celle i min krop, søgte jeg efter Hans Tilstedeværelse. Jeg vidste, at jeg ikke var adskilt fra Ham. Han var indeni mig. Heraf fremskyndede jeg hver eneste del af mig til at fremkalde det skjulte Selv. Jeg sagde:
“Kom frem, oh du sværd af udødelighed, fra din skede.” Således bad jeg i dagevis, ugevis og månedsvis.
Vækkelsen af KUNDALINI og dens gradvise opstigning fra CHAKRA til CHAKRA
l. MULADHARA CHAKRA ”Omsider hoppede min sjæl, den sprang over digerne af denne verden og ned i vandene af de syv dale. Et komplet, ukendt lys, som fra en anden Sol, skinnede på alt, hvad jeg fornemmede. Alle de ting på jorden som jeg kiggede på bar præg af Skønhed.Overalt hvor jeg så, hinsides og rundt omkring, sprang skønhed og spiritualitet ud af materien som tigere fra et mørkt skjulested. Jeg var nu klar over, at dette var sansernes hjemsted. Synet af så meget vidunderligt fyldte mig med frygtelige lyster. ”Du skal eje, du skal have”, råbte de. Jeg blev ramt af en overvældende lyst til at smage og eje al den skønhed, som jeg var omringet af. Netop i det øjeblik fandt en anden stemme frem til mig: ”Vogt dig, vogt dig for de dystre/skumle fristelser i denne dal!” Aldrig så snart havde jeg hørt denne stemme, førend jeg satte mig til at fremskynde en meditation. Jeg mediterede kraftigere og bad mere intenst for at blive løsladt fra denne første dal. Efter nogle måneder blev mine bønner hørt. Sansernes ord fristede mig ikke mere: langsomt fortonede den første dal sig fra min bevidsthed, som skelettet fra et rovdyr falder fra ørnens klør.
2. SVADHISTHANA CHAKRA ”Jeg var således nået til den anden dal. Her var jeg ikke besat af den storslåede fysiske skønhed af alt, hvad jeg så. Lyset hvori verden fremstod var nu mere forfinet, lettere og beroligende. Jeg følte mig glad her. Brudstykker af smukke farver, former og lyde fulgte mig – og gjorde mine timer i denne dal milde og kærkomne. Jeg tænkte på at lempe på min meditation og blive her. Dernæst blev jeg endda fristet til at skabe liv: ”Tanker om sex”. For i det ophøjede lys i denne anden dal forekom sex smukt og kraftfuldt. Men lige meget hvor skønt det ser ud, må en sjæl modstå dens fristelser. Jeg begav mig ud for at befri min bevidsthed fra den plagende skønhed i sex. Jeg samlede brændstof fra min hengivenhed på alteret for min søgen efter Gud. Oplysningens ild brændte meget lavt til at starte med. Men gradvist blev den klarere, og i løbet af nogle få dage brændte den som et lyshav. Og i disse bidende flammer brændte den anden dal sin vej ind i mig. Hverken den eller dens fristelser bekymrede mig mere.
3. MANIPURA CHAKRA ”Jeg var således nået til den tredje dal. I denne dal følte jeg, at den følelse af kraft, som jeg havde oplevet før, i den anden dal, nu var tiltaget hundrede gange. Nu følte jeg, at jeg kunne tage Solen imellem mine håndflader og knuse den til en håndfuld brændende støv.
Denne følelse af kraft må blive modstået, da den ikke er andet end en test af ens karakter. Der er ingen fristelse mere modbydelig end følelsen af kraft. I det øjeblik jeg fornemmede faren, der plagede mig, fremskyndede jeg min meditation til det yderste. Den skulle være mere kraftfuld end den kraft, jeg blev nødt til at modstå. Jeg bad – åh, hvor jeg bad – om at blive befriet for mit magtbegær. Det var som en slanges gifttænder, der holdt mig. Men min sjæl ville ikke give efter for den. Den rejste sig på vingerne af min meditation, højere og højere, indtil den nåede en højde, hvor slangen ikke længere betød noget for mig. I det øjeblik åbnede slangen sit gab og styrtede væk fra min side.
4. ANAHATA CHAKRA ”Som en elefant, der kaster sig ind i et hegn, styrtede jeg ned i HRIDAYA JYOTI-dalen – lyset af Guds Hjerte. Som hvis mit hjerte var blevet en lommelygte, oplyst af Hans flamme, strømmede lys fra min sjæl udover alting. Små sten og stjerner sang alle med jævnbyrdig stråleglans en sang om det Ubeskrivelige. I den fjerde dal følte jeg mig velsikret mod enhver fristelse. Dog holdt jeg fortsat et skarpt øje med mig selv. Selvom jeg var en lyssøjle, følte jeg mig mistænkelig overfor fristelse. Denne følelse tjente som en advarsel for mig. Jeg besluttede mig for ikke at blive her. Således fulgte endnu en lang periode med faste, bøn og meditation.
5. VISHUDDHA CHAKRA ”Heldigvis behøvede jeg ikke at vente så lang tid denne gang. Lyset i hjertet udvidede sig. Det kastede et cirkulært net af sollys rundt omkring og hinsides verden. Jeg blev enormt overrasket og indså, at jeg var nået til den næste dal, riget for ytring/udtale. Mine tanker og følelser, hvert pulsslag og hver celle i mig var oplyst! Igennem min hals og læber strømmede vidunderlige og velsignede ord. Jeg lovpriste Herren uafbrudt. Takket være Ham kunne jeg ikke bære at tale. Og hvis nogen talte om ejendele og fornøjelser, forekom deres ord mig som stave. Det var sådan, at hvis en af mine slægtninge kom til mig for at rådføre sig med familieanliggender, plejede jeg at løbe væk og gemme mig i PANCHAVATI-skovene.
Slægtninge og venner som søgte at eje mig forekom mig som værende en dyb brønd, der trak mig ned ad – jeg frygtede at blive kvalt i vandet langt nede i den mørke jord. Jeg følte det som om, at jeg druknede i deres tilstedeværelse. Kun ved at forlade dem kunne jeg finde fred. Med et ord: denne dal er ikke fuld af tolerance og kærlighed til alle. Man må overgå den. Dette er grunden til, at jeg gav mig i kast med dybere og kraftigere meditationer. Der var hverken fred eller fornøjelse for mig. ”Enten finder jeg Ham ansigt til ansigt eller tager mit liv”, sagde jeg til mig selv. Jeg var som en foroverbøjet tiger, klar til at springe. Jeg bad, jeg ventede, jeg så. Jeg ville ikke blive i ytrings-dalen; jeg måtte ikke ende med blot at tilbede Gud. Jeg måtte se Ham. Således sad jeg hvilende i bøn.
6. AJNA CHAKRA ”Pludselig fornemmede jeg noget forude. I det øjeblik sprang jeg – i en fart befandt jeg mig i den sjette – TURYA-dalen. Her var jeg fyldt op af mine elskede. Jeg kunne se og mærke Ham i det næste rum. Kun et tyndt gennemsigtigt slør adskilte min sjæl fra Selvet. I det mindste vidste jeg, at jeg befandt mig i et rum i Huset af Enhed og Harmoni.
7. SAHASRARA ”Fra den sjette dal er det ikke svært at bevæge sig ind i den syvende. Her var alt reduceret til ideer, flydende som skygger i en afsides åndsstilhed. Kun et meget svækket begreb om mit ego hævdede sin eksistens med sløve og ensformige afbrydelser. Min sjæl blev ren virkelighed. Enhver dualisme mellem subjektet og objektet forsvandt. Mit Selv kendte ikke flere grænser. Alt hvad der eksisterede var uendelig glæde. Jeg var hinsides sprog, hinsides mulighed for at udtrykke oplevelser, hinsides tænkning… og at kalde denne tilstand ”frihed” vil i høj grad være at forklejne dens følelse. Her kan ingen ord komme ind, ej heller strømmen af menneskelige tanker. Kun vores sjæl iklædt stilhed kan løfte det slør, der adskiller Ham fra din omfavnelse.