Denne ”centrering” eller balancering af vores væsen betyder en dyb harmonisering af alle vores energier (mentale, spirituelle og fysiske) og en stilstand af den sædvanlige psyko-mentale uro (snyltende tanker, overflødige følelser etc.) I denne tilstand af indre centrering er det meget nemmere for os at fokusere opmærksomheden på hvilket som helst meditationsobjekt, fordi vi indeni på samme tid er tilstede, klarsynet, afslappet og modtagelig for de høje energier.

For at udføre denne simple fremgangsmåde er det bedst at sidde på en stol, med ryggen fuldstændig ret, begge fodsåler placeret helt på gulvet, håndfladerne på lårene og øjnene lukket.

Først vil vi rette bevidstheden opmærksomt på  hele vores krop nede fra og op, meget langsomt, startende med fodsålerne indtil toppen af hovedet. På samme tid afspænder vi så dybt som muligt den muskelgruppe, som vores opmærksomhed er rettet imod. Vi trækker vejret naturligt og uden indgriben.  Når vi har afsluttet denne afslapnings ”udforskning” af hele vores fysiske krop, flytter vi vores opmærksomhed imod vejrtrækningen, der skal være normal og naturlig. På samme tid visualiserer vi en sfære af klart hvidt lys omkring os. Når vi trækker vejret ind fornemmer vi at dette klare hvide lys strømmer mere og mere ind i vores væsen, og når vi ånder ud er vi opmærksomme på at vi eliminerer og udskiller alle spændinger, stress, nervøsitet etc. (med andre ord, alle onde indflydelser eller energier af pervers karakter). Vi bliver ved med at trække vejret med denne bevidsthed indtil vi mærker en tilstand af dyb afslapning, fyldt af fred, sindsro og indre glæde. Hvis vi mærker at sindet har en tendens til igen at vandre, bringer vi nænsomt men bestemt opmærksomheden tilbage på vejrtrækningen som beskrevet ovenfor.

Herefter (når det forrige stadie er succesfuldt gennemført) vil vi visualisere hvordan de små subtile energikanaler (nadier) kommer ud gennem fodsålerne og gennem det nederste af rygsøjlen og strækker sig mere og mere indtil de fungerer som sui generis rødder, der forbinder os til de ophøjede subtile energier, der kommer fra jorden.  Vi fortsætter denne kreative visualiseringsproces, kombineret med den opmærksomme vejrtrækning, indtil vi mærker disse bio-energiske ”rødder” forbinde os til jordens midte. Dette resulterer i en dyb tilstand af sikkerhed og ro.

(Efter at vi succesfuldt har gennemført det ovennævnte stadie) anerkender vi nu, at vi faktisk ”trækker vejret” gennem disse ”rødder” således at vi tiltrækker de ophøjede telluriske subtile energier, indfanget fra jordens subtile center, og leder dem opad, som suget op af en sugepumpe, og denne ”opsugen” af de fordelagtige subtile energier fra jorden fortsætter indtil hele vores væsen er ”fyldt” op indvendigt af denne vitale energi.

Derefter fokuserer vi opmærksomheden på toppen af hovedet (over hovedet) i det område, der er i tæt forbindelse med den subtile hemmelige åbning imod Gud, BRAHMARANDRA. Vi vil også fra dette niveau visualisere hvordan de subtile energikanaler (nadier) udspringer og strækker sig  højere og højere indtil de strækker sig langt op i himlen og til sidst forbinder os med solen, planeterne og galakserne. Samtidig indfanger vi gennem indåndingerne, igennem disse subtile energikanaler (nadier), den subtile kosmiske energi der kommer ind igennem toppen af hovedet indtil vi mærker at hele vores væsen fyldes med kosmisk energi.

Derefter visualiserer vi under indåndingen, at vi samtidig indånder de to subtile ophøjede energistrømme, både den telluriske og den kosmiske, der på en ufatteligt betagende måde smelter sammen i niveau med hjertet (ANAHATA CHAKRA), hvorfra de gennemstråler hele vores væsen.

Efter dette stadie vil vi igen rette vores opmærksomhed og bevidsthed mod kroppen og vi vil nænsomt åbne øjnene. Vi vil fornemme en tilstand af dyb, integreret  harmoni og en fuldkommen perfekt balance, der gennemstrømmer hele vores væsen.

Oversat fra yogaesoteric.net