Natha profiterer på ingen måde af aktiviteterne i TantraTemplet eller fra påståede sexchats.

Nogle studerende og elever fra Natha besluttede sig at for at skabe tantratemplet, hvor de underviser i tantra gennem kurser, workshops og tantramassage. I tantrisk massage bliver modtageren undervist i hvordan man åbner op for at mærke alle sanserne på en mere intens og bevidst måde, og at lære at mærke og kontrollere deres energier. Disse massager har store sundhedsmæssige fordele, og mange mænd og kvinder benytter sig jævnligt af disse tilbud.

Det er helt naturligt at nogle af dem, der ønsker at blive eksperter i tantra, også ønsker at skabe flere måder til at dele denne viden med andre, udover de aktiviteter, der foregår på skolen, hvor de blev undervist. Ingen studerende i Natha bliver lokket eller manipuleret til at give tantramassage og der er ingen økonomiske bånd mellem tantra templet og Natha. Den forbindelse der findes mellem de to, er at nogle af dem, der kører tantra templet er inspireret af den undervisning de har modtaget på Natha.

Hvad sexchats angår, har Natha ikke være involveret, og er ikke involveret i sådanne aktiviteter. Vi ved at nogle elever eksperimenterede nogle år tilbage med en slags “tantrisk sex-chat”. Grundet mediernes interesse i dette kontaktede vi de pågældende studerende. De forklarede, at deres intention var at give folk der søgte efter seksuel tilfredsstillelse på internettet, et sundt alternativ til at lære tantriske teknikker online. Dette eksperiment blev dog afsluttet efter meget kort tid, og havde ikke økonomiske bånd til Natha.