Alt dette skal kærligheden gøre imod jer, at I må kende hjertets hemmeligheder og ved dette kendskab blive en del af livets hjerte. Khalil Gibran – ”The Prophet”
December 2011
Årets slutning, larmende og uroligt for os alle med uventede svingninger, mange af dem chokerende, men ikke desto mindre på en paradoksal måde, alle ens i deres mangel på essens.
Nu opstår således øjeblikket, hvor man må spørge sig selv: ”Hvordan vil jeg nyde årets slutning og træde ind i det berømte 2012? En intim middag med dine bedste venner? Eller en vild fest med din legesyge, uvurderlige klike? Eller en ensom-ulv-aften, som kan udvikle sig i retning af ensomhed?”
Svaret kom lige på rette tidspunkt. Et atypisk alternativ. En ny erfaring, der lyder som en virkelig udfordring: et retreat i fuldkommen stilhed, organiseret af Natha Yogacenter, der varede to uger med et struktureret program bestående af to moduler: 26. december -1. januar og igen fra 1. januar – 7. Februar.
Sted: Stevns Klint
Tema: Åbenbaringen af det UDØDELIGE SELV, ATMAN
For mange af os ville dette valg være lig med … tortur, at idømme sig selv 12 dages bod med masser af savn og plager, fordi indendørsreglerne for denne uredigerede begivenhed kræver, at alle deltagere, uden undtagelse, er tavse. Eller mere præcist, at de ikke siger et eneste ord, ej heller bare et blik for at kommunikere med de andre. Mænd og kvinder er adskilte, og de bevarer så længe som muligt en tilstand af introspektion med henblik på, så længe som muligt, at blokere for den endeløse strøm af ord i sindet, og samtidig at relatere sig selv, så længe som muligt, kontinuerligt til det UDØDELIGE SELV, ATMAN.
Ved første blik kan det synes som vanvid at tage på sådan et eventyr. Endvidere, ved at tage sådan et valg, risikerer man at alle ens venner, familie, kolleger og skolekammerater sætter spørgsmålstegn ved ens mentale tilstand og ved ens indre følelsesmæssige balance.
Måske kunne reaktionen, stillet overfor dette valg være: LØB!
Men stadigvæk…hvis nu…
Hvad nu hvis vi fra nu af kun omfavner de udfordringer, som er i stand til at transformere og rense både vores sind og vores sjæl?
Lad os se på det daglige program for dette silent retreat:
Kl. 7:00 hver morgen: vækning.
Her kan ingen høre vækkeure, men den guddommelige lyd af tibetansk syngeskåle høres, så man finder sig selv i et tidløst rum. Derefter udfører hver deltager det sædvanlige morgenritual ved at rense kroppen, idet en vis og ydmyg tavshed opretholdes. Derefter sammenkomst til morgenmad i spisestuen.
Kl. 8:00: Dagens første meditation. Advaitananda, koordinator på den spirituelle camp, sammenfatter de væsentlige aspekter ved meditationen, som varer i to timer. For en person, der ikke er helt rutineret med en sådan aktivitet, kan det godt lyde alarmerende. Men enhver, der er kommet igennem oplevelsen, kan bekræfte, at siden denne rejse startede, har denne mængde tid været retfærdiggjort. Det er som om, for at tale analogisk, at en person, der har besluttet at stå på ski, vil bruge 30 minutter på den aktivitet, herunder forberedelser til outfit, bestigning af bjerget osv.
Efter denne meditation var der 90 minutters individuel praksis: asanas, pranayama, oli mudra og andre hatha yoga-teknikker.
Derefter var der en kortere meditation, og så middagspause. Selv en så almindelig og banal aktivitet som at spise kunne forvandles til en særlig begivenhed ved at blive ophøjet til noget ritualistisk.
At spise i tavshed uden radio, TV, mobiltelefoner, og uden belejlige konversationer, kun dig og dig selv, fuldstændigt tanketom og hundrede procent vågen, bevidst, sekund efter sekund. Bare følelsen af denne sunde, rene, levende mad, som er tilberedt med masser af sjæl og hengivelse.
Dagens længste meditation begyndte kl. 15 og varede i tre timer. Det daglige program fortsatte derefter med anden del af den individuelle hatha yoga-praksis, en lektion med samme emne: Åbenbaringen af det Højeste Selv, Atman. Dagsprogrammet sluttede kl. 23, ved at Advaitananda læste højt og svarede på deltagernes spørgsmål.
Det er her nødvendigt at nævne, at alle meditationer på den spirituelle camp på en subtil måde støttes af yogaskolens åndelige leder, Gregorian Bivolaru.
Ved at følge dette program dag for dag var det muligt for deltageren at opleve så meget fred i sjælen, så meget renhed og så meget rum i sit hjerte, fyldt med masser af kærlighed, kombineret med en masse mental fokusering og, frem for alt, et brændende ønske om at opdage den guddommelige gnist i sig selv: det Højeste Udødelige Selv, Atman.
Ved slutningen af første modul så jeg folk græde af lykke. Hvilket mirakel er der sket ved bare at synke dybt ind i dit hjerte og søge efter gnisten af guddommelighed i dig selv, samtidig med at det samme spørgsmål stilles:
HVEM ER JEG? HVEM ER JEG?
Er jeg virkelig den, hvis navn er A eller B?
Er jeg virkelig den, der lever på det sted?
Er jeg virkelig den, der har de vaner, de stålsatte principper, de fashionable vaner, de udsøgte ejendele eller den særlige elsker?
Er jeg virkelig den, som jeg har grædt og grinet med så mange gange i mit liv?
Er jeg den, der har besteget tinder og derefter sunket dybt ned i min jagt på materiel succes?
HVEM ER JEG?
Jeg er hverken DEN, eller DEN. NETI. NETI (på sanskrit).
JEG ER DET HØJESTE UDØDELIGE SELV, ATMAN.
JEG ER EN GNIST AF GUD FADER OG I AL EVIGHED LEVER JEG I DENNE HELLIGE ENHED.
JEG ER!
Det første modul af dette silent retreat blev afsluttet med et vist beskyttende lys. Det var en underfundig, mystisk, stille rejse gennem hvert indre dybsindige lag. Magien ved indre transformation og renselse blev også reflekteret gennem et meget specielt mystisk og fortroligt øjeblik i lyset fra et bål under himlens dække fuld af stjerner.
Det andet modul var, så at sige, mere ”hardcore”. De daglige meditationer varede cirka seks timer, nogle gange endda mere. Advaitananda gav deltagerne nogle særlige stikord for at de kunne ”die hard” ind i deres ego og nemt blive genfødt som en baby i et nyt liv.
Det spirituelle eventyr gik endda videre. Det forekom som en rejse op til en meget høj tinde, hvor man følger den snævre sti, trin for trin, i en ydmyg men stædig tilstand, inspireret af lyset fra en ophøjet ånd, animeret af en tro så bred som et ocean og fokuseret dybt i ”hjertet af hjertet”.
At leve i det evige NU, med en uendelig dyb tro på den spirituelle vejviser, Atman.
Mange af de mennesker, der har fortalt om deres spirituelle oplevelser ved slutningen af dette modul, havde den samme stærke følelse af at ”dø i egoet”, i deres snævre betingede væren og med en følelse af at blive genfødt, fyldt med lys, som et nyt menneske. Den magiske berøring fra det Højeste Selv, Atman, detonerer hele væsenet og fremprovokerer enorme spirituelle transformationer. Fra dette øjeblik kan man blive bevidst om, at det virkelige liv, den virkelige bevidste menneskelige tilstand er AT VÆRE ÉT MED DEN HØJESTE BEVIDSTHED, GUD FADEREN.
Jeg ER den, som er det Højeste Selv, Atman.
Jeg ER den, som er Paramatman, Gud Faderen.
Jeg ER den, der ER.
Vi forlod Stevns Klint den 7. januar, sent på aftenen. Jeg, som er den, der netop har opdaget mig selv, og du, som er blevet genfødt fra din egen aske. Den, som er, og den som jeg er, brødre og søstre i ånden, født i lyset, vanvittigt søgende efter lyset, nu på vej tilbage til vores dagligdags liv blandt venner, kærester, slægtninge, enhver af os beriget med denne enorme uvurderlige oplevelse, fordi vi turde…vi turde sige: ”Hvad nu hvis…”, vi turde være anderledes, vi turde stræbe efter udødelighed og perfektion…
Det silent retreat var lyksalighed, og vi ser frem til, at Natha Yogacenter tilbyder flere af den slags lyksalige begivenheder!
Tak, NATHA YOGACENTER!