På den anden side set har den europæiske samvittighed været vant til at definere ved at referere til temporalitet og historicitet.
Det centrale tema i den vestlige filosofi: betingning
I mere end et århundrede har en del af de europæiske videnskabelige og filosofiske bestræbelser været helliget analysen af de faktorer der ”betinger” mennesket. Følgelig kunne de afsløre hvordan og i hvilken grad mennesket er betinget af sin fysiologi, psyke, arv, sociale miljø, den kulturelle ideologi, underbevidstheden og især historien, ved hjælp af sit eget historiske øjeblik og ved hjælp af sin personlige historie. Denne sidste opdagelse fra den vestlige tænkning, nemlig at mennesket grundlæggende er et temporalt og historisk væsen og ikke er, eller kan være, andet end hvad historien gjorde ham til, dominerer stadig den europæiske filosofi.
I analysen af dette aspekt må vi dog understrege, at de temaer, som den europæiske bevidsthed har været optaget af, også har gjort den i stand til at forstå Østens spiritualitet. Man kan endda sige, at de temaer har inspireret den europæiske bevidsthed til at bruge den tusindårige østlige erfaring til sin egen filosofiske aktivitet.
Lad os tydeliggøre dette: det er selve betingelserne ved det at være et menneske, der har været objekt for den europæiske filosofi. Den europæiske filosofi har især analyseret menneskets temporalitet, idet temporaliteten muliggør alle andre ”betingninger”, hvilket i sidste ende gør mennesket til et ”betinget væsen”, der fører til en serie af ubestemte og flygtige ”betingelser”.
Østen tilbyder ”af-betingnings” metoder
Lige netop dette problem med ”betingning” (samt dets logiske konsekvens ”af–betingning”, som negligeres i Vesten) udgør det centrale tema i yoga og den orientalske filosofi. Med udgangspunkt i yogatraditionen og senere hen Upanishaderne har Østen kun været seriøst optaget af et eneste tema: strukturen af menneskets betingelser (dette har også ofte ført til den ide, at hele den østlige filosofi er ”eksistentialistisk”). Ud fra dette synspunkt vil vesterlændingen være interesseret i at vide følgende:
- Hvad yogafilosofien mener om det menneskelige væsens mangfoldige betingninger.
- Hvordan yoga forholder sig til problemet med menneskets temporalitet og historicitet.
- Hvilken viis løsning, yogafilosofien finder mod den frygt og fortvivlelse, der uundgåeligt udspringer af følelsen af midlertidighed, som er et rigtigt matrix af alle betingningerne.
Ud fra dette synspunkt har yogafilosofien orienteret sig med en næsten ufattelig energi hen imod analysen af menneskets forskellige betingninger. Og vi må tilføje, at yogafilosofien ikke gjorde dette fra begyndelsen for at finde en præcis og sammenhængende forklaring på det menneskelige væsen – som man gjorde i Europa i det 19. århundrede, da man troede at mennesket kunne forklares ud fra arvelige og sociale vilkår – men især for at kende omfanget af de betingede områder af det menneskelige væsen med henblik på at se om der er noget bag de betingninger.
Netop af den grund, længe før dybdepsykologien, var Østens yogier og lærde mænd interesseret i at undersøge de obskure zoner ved det ubevidste sind. De opdagede, at de forskellige fysiologiske, sociale, psykologiske, kulturelle og religiøse betingninger var relativt lette at afgrænse og følgelig også at kontrollere, idet de store forhindringer, der ligger i vejen for det spirituelle og dybsindige liv, opstår som følge af det ubevidste sinds aktivitet via de såkaldte samskaraer og vasanaer, ”aftryk”, ”rester” og ”potentialer”, som udgør det, dybdepsykologien kalder strukturerne i det ubevidste sind.
I yogafilosofi er det ikke denne pragmatiske forventning til visse moderne psykologiske metoder, som er kostbar. Det er deres praktiske anvendelse i lyset af ”af-betingningen” af det menneskelige væsen. Den simple viden om ”betingningssystemet” ville ikke være opnået i yogafilosofien i sig selv. Det var vigtigt, ikke blot at have kendskab til sådanne betingninger, men at kontrollere dem for at transcendere dem. Af denne grund fokuserer yoga tydeligvis på indholdet af det ubevidste sind for at ”brænde” indholdet.
At praktisere yoga giver adgang til fabelagtige potentialer
De, der energisk praktiserer yoga, forstår ret hurtigt, hvordan man kan opnå så overraskende resultater. Og disse, ofte forbløffende resultater, burde også interessere de vestlige psykologer og filosoffer. Ved objektivt og opmærksomt at studere de ekstraordinære resultater, der fremkommer efter korrekt at have praktiseret yogametoder til studier af psyken, vil den vesterlænding, der har nysgerrighed nok til at gøre dette, blive ledt til at tro, at et ufatteligt og frugtbart perspektiv åbner sig for ham.
Ved at konfrontere sig med yogatraditionen vil de ældgamle erfaringer om højere tilstande af bevidsthed og vækningen af menneskets fantastiske potentialer gradvist blive gjort tilgængelige. Når vi har denne enestående chance vil det i det mindste være uklogt ikke at benytte sig af den.
Som vi har vist ovenfor, har sagen om det menneskelige væsens betingning – eller med andre ord, det menneskelige væsens temporalitet og historisme – været i fokus i den vestlige tænkning, og det samme problem har yogatraditionen også fra begyndelsen været optaget af. Sandt er det, at vi i yoga traditionen ikke finder begreber som ”historie” og ”historicitet” i samme betydning som bruges i Vesten, ej heller finder vi i yogatekster termen ”temporalitet”. Men identiteten af den filosofiske terminologi er ikke afgørende, det er nok at emnerne stemmer overens.
Maya – den kosmiske illusion og rødderne for betingningerne
I denne henseende har det længe været velkendt, at yogatænkningen har understreget betydningen af begrebet maya, der ofte oversættes med ”illusion”, eftersom den ikke tager del i det højeste væsen. Det er nemlig en ”kommende” tvivl, og også en historisk ”kommende”.
Det bliver således klart, at yogatraditionen ikke har ignoreret forbindelsen mellem illusionen, temporalitet og den menneskelige lidelse, og så snart vi forstår at yogatraditionens vise mænd generelt har udtrykt denne lidelse i kosmiske termer, har vi nemmere ved at indse og ved at læse dem med det fokus, som de har fortjent, at de især refererede til den menneskelige lidelse i dens egenskab af ”kommende”, som er betinget af temporalitetens strukturer. Vi kan også observere følgende: det som den moderne vestlige filosofi kalder ”at være i situationen med grundlag i temporalitet og historisme” svarer i den yogiske tænkning til ”eksistensen i maya”. Hvis de to filosofiske horisonter – den yogiske (orientalske) og den occidentale – bliver sat sammen, vil alt, hvad yogatraditionen har tænkt om maya, således have en særlig aktualitet for os.
Vi indser for eksempel ved omhyggelig læsning af den berømte tekst i den orientalske visdom i Bhagavad-Gita, at denne analyse af den menneskelige tilværelse er lavet på et sprog, der er kendt for os: maya er ikke længere kun kosmisk illusion og, især, historicitet, ej heller længere kun eksistens i den evige kosmiske ”kommende”, men især eksistens i tid og historie.
For Bhagavad-Gita blev sagen behandlet til en vis grad, ligesom i kristendommen, med denne terminologi: hvordan kan man på en klog måde løse den paradoks-lignende situation, skabt ud fra den dobbelte kendsgerning, at det menneskelige væsen på den ene side er i tiden, idet han er i historien, og på den anden side ved han, at han vil blive ”forbandet” hvis han tillader sig at være besat og udmattet af temporalitet og historicitet? Stillet over for dette dilemma føler han, at han, så hurtigt som muligt og for enhver pris, må finde – selv ved at vedblive at eksistere i denne verden – en harmonisk vej til uforgængelig lykke og til at hjælpe ham med at komme om på den anden side af historie og tid.
Set fra dette perspektiv, efter at have læst denne tekst, opdager vi at løsninger, der foreslås i Bhagavad-Gita repræsenterer forskellige applikationer i yogasystemet.
Yoga er ikke en filosofi, det er et praktisk system
Den viise løsning, der foreslås i Østen, i den situation, som er udløst af opdagelsen af vores temporalitet og historicitet, og de modaliteter, som producerer transcendens og sammenhængende lykke, som er grundlaget for vores eksistens i denne verden uden at lade os selv blive ”fanget” og ”udmattet” af tid og historie, indeholder i større eller mindre grad viden om visse former for yoga i teori og praksis.
Vi må understrege, at i sagen om yogasystemet, handler det ikke om blot at acceptere en af de løsninger, der tilbydes af Østen.
Enhver må forstå at en spirituel værdi ikke bare kan opnås, som var det en ny bil. Ved at praktisere yoga vil vi se, at det hverken er en filosofisk synkretisme eller en såkaldt udbredelse af indisk kultur; i endnu mindre grad er det en spirituel hybridisme, sat i gang af det Teosofiske Selskab og fortsat og forværret af utallige nutidige pseudospirituelle bevægelser, såsom New Age bevægelsen.
Ved gradvist at praktisere yogasystemets trin vil vesterlændingen, igennem sin direkte erfaring, få kendskab til og forstå en ekstremt værdifuld tænkning, som har haft en væsentlig rolle i den universelle spiritualitets historie.
Ved at praktisere yoga vil de store opdagelser, som den indiske tænkning har gjort, let blive genkendt gennem direkte erfaring mod den filosofiske jargons forklædning.
Vi tror for eksempel på, at man ikke kan undgå at få øjnene op for en af de allerstørste opdagelser, som den indiske yogatradition har gjort, nemlig vidnebevidstheden, det vil sige den bevidsthed, der kommer ud af dens filosofiske strukturer og deres temporale betingelser, den bevidsthed der kommer af den ”spirituelle vækkelse” hos den der har været i stand til at undslippe temporalitet og kender den virkelige og lyksaliggørende frihed gennem frigørelse.
Erobringen af denne absolutte frihed, den fuldendte spontanitet, repræsenterer målet for alle indiske filosofier og spirituelle teknikker. Især gennem en eller flere typer af yoga, har Indien set sig selv som værende i stand til at give adgang til menneskets Højeste Frihed.
Især af denne grund er det værd at praktisere yoga.
Published by natha.net
Taken from www.yogaesoteric.net
http://www.yogaesoteric.net/content.aspx?lang=EN&item=3809