‘Sekt’ er den nye ‘S’ ord – i dag er det en af de mest nedværdigende og nedgørende udtalelser, der kan bruges mod en gruppe eller organisation. Og ‘S’ ordet bruges med stor lethed, uagtet den katastrofale effekt det har på dem, den er møntet på. Og udover den nedsættende betydning dette ord har, begår journalisten endnu en stor fejl (forbrydelse?): Han erstatter journalistik med aggressiv aktivisme, og underminderer derved selve essensen af det yderst vigtige arbejde, journalister har i samfundet. Det gælder især, når genstanden for den journalistiske opmærksomhed er en social gruppe, der er engageret i spirituelt arbejde … forseelsen kan blive fatal, og konsekvenserne langt større end man kan forestille sig.
Rent faktisk er næsten enhver spirituel bevægelse, på et eller andet tidspunkt, blevet beskyldt for at være en sekt. Denne alvorlige fejl bliver ikke begået af journalister, der ikke er tilstrækkeligt informeret om betydningen af begrebet, men af journalister, der i stedet er blevet aktivister, der forsøger at gennemtvinge deres egen ensidighed på deres publikum.
Hvis ikke medierne i dag repræsenter bestemte kræfter i samfundet, kunne det bare have været en tilfældig “fejl i matrix’en”. Med den betydning og magt medierne tillægges af os, er det vores pligt også at korrigere dem og påpege alle farlige mønstre, når de viser sig. Jeg har allerede et par gange set og direkte oplevet det besynderlige fænomen, at journalister forvandler sig til ensidige aktivister, – til monologer, der afviser at lære og lytte til modpartens udtalelser med ægte åbenhed, blot fordi de mener, de allerede kender sandheden.
Og den eneste chance, ofrene for disse aktivister har, er at søge retfærdighed i pressenævnets bureaukratiske labyrint, en institution der nemt kan konkurrere med den mytologiske Minos labyrint. Hvis man kommer gennem labyrinten med livet i behold, frafalder de anklagerne og man vil blot være glad for at have overlevet mediehyænernes dødbringende giftige bid.
Som jeg kender Sagen.
Et sådant tilfælde er Natha Yogacenter i Danmark. Natha Yogacenter blev grundlagt i 1990 og er en af Danmarks ældste og største skoler indenfor yoga, tantra og meditation. Imidlertid offentliggjorde Jyllands-Posten i 2009 en række meget omtalte artikler af Orla Borg, der beskyldte Natha Yogacenter for at være en manipulerende sex-sekt. For at gøre anklagerne mere overbevisende, fremkom journalisten med beskyldninger om, at den økonomiske støtte, som yogaskolen modtog fra København kommune blev misbrugt af sekten. Og selvfølgelig; – for at gøre sine påstande lidt mere sandsynlige fremlagde han endda nogle tal. (et billigt trick, der har til hensigt at give indtryk af, at du ved hvad du taler om, når du i virkeligheden ikke aner en disse).
Disse artikler, der strakte sig over 3 uger, blev hurtigt ukritisk genbrugt af flere end et dusin andre medier.
Efter artiklerne i medierne undersøgte Københavns Kommune Natha Yogacenters regnskaber og administration i søgen efter beviserne på de postulater, som Orla Borg fremkom med. Imidlertid fandt de i deres undersøgelse intet tegn på at disse grundløse påstande skulle have noget på sig. Efter en måneds grundig undersøgelse, fandt kommunen intet grundlag for at ændre den økonomiske støtte, som var blevet anfægtet i den store mediekampagne. Støtten er derfor naturligvis fortsat indtil den dag i dag. Medierne har aldrig offentliggjort resultaterne af kommunens ægte undersøgelse og har selvsagt heller ikke undskyldt journalistens/aktivistens fejltagelse.
Man kunne spørge sig selv, hvordan det kan være, at påstande, der havde så omfattende efterdønninger i det offentlige rum, efter grundige undersøgelser overhovedet ikke er dokumenteret? Hvordan kan det være, at journalisten har valgt at undlade at undersøge et så simpelt aspekt?
Den bizarre metamorfose: Journalist forvandler sig til ensidig aktivist.
Da vi rettede henvendelse til journalisten for at vise ham sagen fra Natha Yogacenters synsvinkel, svarede han tydeligt (i en optaget telefonsamtale): “Uanset hvad din historie er, vil jeg ikke offentliggøre den …”
Det er her, ensidighedens grimme ansigt begynder at vise sig; journalisten Orla Borg udviser tydelige tegn på et tankevækkende metamorfisk skifte, hvor han i stedet for at undersøge sandheden sagligt, tager patent på sandheden og er blevet forkæmper for sin egen sandhed. Jeg vil overlade det til en anden gang at analysere årsagerne til sådan en besynderlig ændring. Nu vil vi blot gøre opmærksom på dette kedelige mønster, der undertiden – ikke så sjældent endda – kan vise sig i medierne, selv her i Danmark.
Nu ser jeg, at de selvsamme grundløse beskyldninger for at være en sekt og misbrug af de offentlige midler vises i et show på TV2, der sandsynligvis var løbet tør for sensationer: “Danmark ifølge Bubber”. Han benytter sig af gammelkendte kneb, der med sikkerhed sælger: sex, sekt og korruption.
Den omstændighed, at produktionsselskabet nægter at leve op til minimumsstandarder for et samarbejde, samt at de hele tiden har forsøgt at lokke mig og Natha ind i en mærkværdig aftale, er allerede tidligere er blevet taget op her (“En ny medie sag?”), og giver stof til eftertanke. Ydermere har de løjet for os ved at sige, at de altid kun bruger én slags kontrakt, nemlig den, som vi også blev tilbudt. Da vi efterfølgende undersøgte dette, fandt vi mere end én – meget bedre – aftale, som de tilbød andre. Her dukker aktivistens ansigt igen op fra røgsløret, der havde til hensigt at skjule det.
Den opmærksomme iagttager ser tydeligt, at der foregår noget bag scenen og at journalisten – i denne sag – ikke er andet end en aktivist for sin egen sandhed – i et korstog af ensidighed for patent på sandheden. Selv de virkelige korstog var trods alt blot den ekstreme udgave af ensidigt påtvingen andre sin egen sandhed.
Og her kommer det interessante; det vigtigste spørgsmål som hele pressen undlod at stille er “hvad er en sekt?”. Hvad er kriterierne for at definere en sekt? Og passer Natha Yogacenter overhovedet ind under disse kriterier?
“Dette er en vigtig historie” fortæller Bubber til BTs journalist Jan Eriksen. Men han formår selv ikke nu, hvor det er sådan en vigtig historie, at foretage en ansvarlig undersøgelse. Gad vide om den netop er så vigtigt, fordi hans sandhed er den eneste, der bliver hørt?
Som det viser sig, er sådanne kriterier for at analysere en sekt klart defineret og kan nemt findes efter selv en kortvarig research.
En af verdens førende eksperter indenfor emnet sekter og spirituelle bevægelser er den svenske sognepræst Karl Erik Nylund. Nylund siger, at for at en gruppe skal kunne blive defineret som en manipulerende sekt, skal de udvise mindst 3 ud af 4 egenskaber (de 4 A’er):
- Aggression – afstraffelse af de medlemmer, der kritiserer lederen eller bevægelsen.
- Aversion – kritik og forfølgelse af folk uden for gruppen, såsom for eksempel forældre.
- Fremmedgørelse (Alienation) – lukket inderkreds i sekten, som en geografisk eller ideologisk gruppe. Sekten bliver den nye familie.
- Absolut sandhed – som kun eksisterer inden for sekten, og lederen / lederne er berettiget til og har den absolutte ret til at fortolke sandheden.
Tilbage til sagen om Natha Yogacenter og ‘S’ ordet: Faktisk havde Nylund foretaget en undersøgelse af Natha Yogacenter allerede tilbage i 2005. Denne undersøgelse blev udført efter anmodning fra den svenske højesteret i forbindelse med retssagen om yogalærer Gregorian Bivolaru (åndelig mentor for Natha og alle dens søsterskoler rundt omkring i verden). Gregorian Bivolaru havde anmodet om ikke at blive udleveret til sit hjemland Rumænien med den begrundelse, at han dér blev forfulgt for sin åndelige overbevisning. I en præcederende dom, besluttede Højesteret, at Bivolaru ikke skulle udleveres og efterfølgende fik han politisk asyl i Sverige. Denne beslutning blev gjort gældende delvist på baggrund af Nylunds rapport, som klart fastslog: Natha yogacenter og dens søsterskole MISA i Rumænien er absolut ikke sekter.
Med Nylunds ord:” I mine samtaler med praktiserende og lærere i MISA, fandt jeg intet relateret til de første to A’er (Aggression og Aversion). Med hensyn til livet i ashram, er det kun nogle personer, der bor der og aktiviteterne er ikke af typen, der kun foregår i en lukket inderkreds. Kurserne er åbne og tilgængelige for alle udefra. Alle kan deltage i kurserne. Derfor kan vi IKKE tale om fremmedgørelse [Alienation, det tredje ”A” red]. Nogle af dem, der er mere dedikerede kan muligvis have mindre kontakt med omverdenen, men lederne søger aktivt at modsætte sig denne form for fremmedgørelse, ved at tilskynde dem til at vende tilbage til deres arbejde og familie. Gregorian Bivolaru hævder IKKE at være i ubestridelig besiddelse af den absolutte sandhed. Sammen med andre mennesker, er han en åndelig vejleder og selvom han er overbevist om, at han er en mand med en mission i samfundet, stiller han ingen politiske krav, hverken nu eller dengang. Hvis folk ønsker at transformere sig gennem lakto-vegetarisk kost og gennem meditation, vil det ske gradvist. Bivolarus magt ligger i hans store ydmyghed. I MISA findes der således INGEN af de kriterier, der definerer manipulerende sekter.”
Som vi ser i Natha Yogacenters tilfælde, undlod den ensidige aktivist Orla Borg ikke alene at stille spørgsmålstegn ved, om Natha er en sekt ved at undersøge og sammenligne med kriterierne for en sekt, ydermere forsømte han at give en sagkyndigs udtalelse om emnet. I sin dom over Natha Yogacenter, sprang han let henover denne uforenelighed, ignorerede alle de beviser, der ikke understøttede hans egne påstande, og baserede i stedet sin historie udelukkende på rygter og sladder. Bubber går i hans fodspor og benytter sig af de selvsamme personer, som journalisten i JP brugte i 2009 for at føre sin egen ensidige ”sandhedskampagne”. Han udviser det samme handlingsmønster, hvor han ignorere det indlysende og kun bestræber sig på at vise den ene side af historien, der ellers kunne vise sig at være ganske interessant i sin helhed … men det ville måske også risikere at vække visse mennesker op af uvidenhedens behagelig søvn.
Dette “s” ord bruges i dag alt for lemfældigt. I stedet for at bestræbe sig på at finde sandheden ved at forholde sig til klare kriterier – er ‘sekt’ reduceret til blot at være udtryk for en alvorligt skadevoldende hån, der rettes mod grupper, hvis eneste ”fejl” meget vel kan være, at de kommer med et alternativ til de sociale normer. Med andre ord – det er blot en reaktion baseret på frygt eller aggression mod det, man ikke forstår.
Men for mig er det tilbagevendende mønster i medierne af ensidig aktivisme mere bekymrende. Hvordan kan vi stole på disse menneskers dømmekraft, når de viser, at de aktivt vælger at ignorere en del af virkeligheden i håb om at bevise, at deres sandhed er den eneste rigtige? Og når disse mennesker besidder den magt, som en journalist får af os borgere, kan problemet blive særdeles stort for os alle. Er der nogen, der kan beskytte os mod sådanne uforståelige og mærkværdige afvigelser?
Svensk ekspert; Karl Erik Nylund’s rapport om MISA og Gregorian Bivolaru